EVENTYR PÅ HJUL

Ideen var ved indblæsning af luft at lade silicium og kul forbrænde uden tilførsel af yderligere varme. Varmen fra forbrændingen kan få jernets temperatur til at stige fra ca. 1000 °C til 2000 °C, hvorved det stadig holder sig flydende.

Processen sker i en særlig ovn, en retort kaldet en bessemer-pære eller converter. Den er fremstillet af sammennittede jernplader, har en udskiftelig bund, en skråtstillet hals og to tappe, om hvilke den kan vippes, når der skal hældes jern ind eller ud af den. Gennem den ene tap indledes atmosfærisk luft under tryk og luften indsprøjtes i det smeltede jern gennem huller i bunden. Den anden tap er forbundet med en tandstang og besørger kippebevægelsen. Pæren er foret med et særdeles kiselholdigt ler.

James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.

Maxwell blev mest kendt for at have skabt det først rigtige farvefotografi i 1861.

Han anses af mange fysikere for at være den videnskabsmand fra det 19. århundrede, der har påvirket det 20. århundredes fysik mest.

Hans bidrag til videnskaben anses af mange for at være på højde med bidragene fra Isaac Newton og Albert Einstein. I 1931 beskrev Einstein selv Maxwells arbejder som "det dybeste og mest frugtbare fysikken har oplevet siden Newtons tid."

Blandt Maxwells vigtigste resultater kan nævnes opstillingen af Maxwells ligninger, inklusive en vigtig modifikation af Amperes lov.

Disse var den hidtil mest samlede beskrivelse af elektromagnetisme. Med ligningerne forudsagde Maxwell, at der findes elektromagnetiske bølger, der bevæger sig med lysets hastighed og at lys er sådanne bølger.


Han udviklede også Maxwellfordelingen, et statistisk værktøj til at beskrive aspekter af kinetiske varmeteori.
Disse to opdagelser var foreløbere i den moderne fysiks æra og lagde grunden for senere arbejde indenfor felter som relativitetsteori og kvantemekanik.

​Dynamit blev opfundet af den svenske kemiker og ingeniør Alfred Nobel i 1866 og patenteret i 1867.

Nobel-familien havde før dynamitten produceret nitroglycerin, som blev brugt som sprængstof i mange sammenhænge. Nitroglycerin er et problematisk stof at arbejde med, da det er meget ustabilt og kan eksplodere, hvis det bliver udsat for rystelser.

Da dynamitten kom frem og viste sig at være langt sikrere, blev det straks en stor success til minedrift, nedrivning og andre steder i industrien.

Dynamit er et sprængstof baseret på nitroglycerin, som bliver opsuget i et porøst materiale, typisk kiselgur og rullet ind i et pap-hylster.

Bell var oprindelig døve lærer og fysiolog, og det var under et forsøg med apparater til døveundervisningen, at han kom frem til idéen om telefonen.

Han blev anset som opfinderen bag telefonen i mange år, men telefonen blev ikke opfundet af Alexander Graham Bell, men af italieneren Antonio Meucci allerede i 1860. Bell grundlagde Bell Telephone Company i juli 1877, som senere blev til American Telephone and Telegraph Company (AT&T). Bell ansøgte patent på telefonen den 14. februar 1876

og demonstrerede den første gang den 25. juni samme år på en messe for hundredeårs-jubilæet for USA's uafhængighed. Den 11. juni 2002 blev denne anerkendelse dog frataget Bell af USA's kongres, der officielt anerkendte Meucci som opfinder af telefonen. Ingeniører fra Bell Telephone Laboratory havde i deres arbejde defineret en transmissionsenhed, der er en enhed til beregning af forholdet mellem effektniveauer. I året efter Bells død omdøbte de enheden til en bel(symboletB). Af praktiske grunde anvendes enheden decibel(dB), der er en tiendedel bel.

En fonograf (kommer af det oldgræske phōné, lyd, og gráphein, skrive) er en maskine til lydoptagelse og -afspilning. Lyden lagres på en roterende rulle - oprindeligt benyttedes en tynd metalfolie, men i 1879 begyndte Alexander Graham Bell at eksperimentere med voks.

Fonografen blev opfundet af Thomas Edison i 1877 og solgt kommercielt fra 1890-1925.

Fonografen blev efterfulgt af grammofonen, opfundet 1887 af Emile Berliner.

Glødelampen blev udviklet af flere opfindere i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor det store problem var glødetrådens levetid. Man startede med at anvende forskellige former for kultråde, og forsøgte at udpumpe glaskolben til vacuum, men havde på det tidspunkt ret ineffektive vacuum pumper. Et tidligere patent blev opkøbt af Joseph Swan og forbedret, så glødelampen fik en betydelig længere levetid ved at anvende metaltråde. Imidlertid afsatte kombinationen af tilbageværende gas og glødende metaltråd langsomt en mængde metaldamp på indersiden af kolben, hvilket afkortede lampens levetid. Denne metalbelægning ses også af og til på lidt ældre (afbrændte) lavvolt-pærer.

En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.

Glødelampen omdanner elektrisk energi til elektromagnetisk energi i form af varmestråling. Den er derfor en transducer. Ca. 3 % af varmestrålingen er synligt lys, mens resten er infrarød stråling. Den lave udnyttelse af energien til fremstilling af synligt lys er årsagen til, at glødelampen i dag ofte erstattes af sparepærer som fx LED-lamper og kompaktlysstofrør, der har højere virkningsgrad.

Edison var også manden bag det første offentlige elektricitetsværk i 1882 i et område af New York, der skulle føre billig elektricitet fra et centralt elværk til alle boliger, kontorer og fabrikker i omegnen.

Det hele var dog ikke så ligetil, for el-pæren skulle for det første forenkles, da den var alt for dyr at fremstille, og herudover skulle der nedgraves kabler, og udvikles lampefatninger, kontakter mm.

I 1880 kunne Edison dog alligevel stifte Electric Illuminating Company of New York, der skulle føre hans geniale opfindelse ud i livet.

Det første kraftværk åbnede den 4. september 1882 på Manhattan, New York. Fra denne dag fik 85 forbrugere med 400 lamper strøm, men tallet voksede hurtigt, og i 1884 var der over 500 forbrugere med mere end 11.000 lamper. Edisons kraftværk spredte sig hurtigt til resten af verden, hvor der overalt blev bygget glødelampefabrikker og elværker.

​Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder. Det er også blevet kaldt elektricitetsværk (forkortet el-værk). Elektriciteten fremstilles som regel ved dynamoer eller elektriske generatorer, hvorfra den går gennem et anlæg, hvori den måles og kontrolleres og derfra ud i ledningsnettet. Kraftkilden kan variere, især bruges vandkraft, vindkraft og biogas, samt atomkraft(kernespaltning).

Charles Fritts udviklede solcellen i 1883 , 44 år efter Becquerel 's pionerarbejde.

Fritts skabt en guld-belagt selen halvleder , hvorfra han var i stand til at udtrække en lille mængde elektrisk strøm. Cellerne var upraktisk strømkilder, da de konverterer mindre end en procent af sollys til elektricitet .

En solcelle konverterer lys til elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi . I 1839 opdagede Antoine-Cesar Becquerel, at lys skaber en smule af spænding, når den rammer en elektrode. Den teknologi har siden udviklet til det punkt, at solceller er blevet en levedygtig, dog stadig temmelig dyrt, ren energikilde

D​​en første kommercielt udviklede proces var da også udtænkt af Edisons medarbejder William Kennedy Laurie Dickson, der i marts 1891 for første gang præsenterede sit Kinetoscope(projektor/filmfremviser)

Den første offentlige fremvisning blev således afholdt den 20. maj 1891 for medlemmer af National Federation of Women's Clubs (Den nationale Sammenslutning af Kvindeklubber).

Dickinson forlod Edison Co. i 1895, og Edison tog selv æren for processen, hvilket jo lugter lidt af fisk. Men omvendt, ​eller måske derfor, valgte Edison og hans medarbejdere ikke at patentere kinetoskopet.

Det medførte, at kinetoskopet og brugen heraf hurtigt spredte sig. Senere blev teknologien afløst af filmfremvisning med billedet projekteret op på et lærred, som det kendes i dag i biografer.

I april 1894 så publikum for første gang en Kinetoscope-film. Kinetoscopet var ellers beregnet til en enkelt person eller en familie.

Filmfremvisning mod betaling(Biografen)

Det var i USA at publikum for første gang kunne se en film mod betaling. Det var i maj 1895 i en forretning på Broadway i New York. I Europa blev en offentlig "film" først vist i Berlin i november 1895.

Herman Hollerith (1860 - 1929) var en amerikansk forretningsmand, opfinder og statistiker, der udviklede en elektromekanisk tabulatormaskine til udstansede kort for at hjælpe med at opsummere information og senere i regnskabet.

Hans opfindelse af den udstansede kort tabulating maskine, blev patenteret i 1884.

Opfindelsen markerer begyndelsen på tiden med halvautomatiske databehandlings-systemer, og hans koncept dominerede dette landskab i næsten et århundrede.

Radiokommunikation eller kort radio er en trådløskommunikationsmetode der anvender den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Radiokommunikation omfatter både radioudsendelse og radiomodtagelse. Radioudsendelse beregnet til offentligheden,og kaldes radiospredning (eng. broadcasting).

Set fra et teknisk synspunkt skelner man mellem radiofoni (envejsradiokommunikation) og radiotelefoni (tovejsradiokommunikation). Radiofoni kan bruges til at sende tale og musik og kan via FM-radio og DAB-radio gengive lyde ved næsten alle hørbare frekvenser. Radiotelefoni bruges til kommunikation fra skibe, flyvemaskiner og politi og hyrevogne og har ikke nær den samme lydkvalitet. Til gengæld optager de enkelte radiokanaler til radiotelefoni typisk kun en femtendedel af den 'plads' i frekvensbåndet, som kræves af en radiofonistation med den bedre lydkvalitet.

Wilhelm Röntgen tager det første røntgenbillede af sin hustrus hånd.

Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz). Røntgenstråler bruges hovedsagelig til medicinske undersøgelser, materialeundersøgelser og krystallografi.

For eksempel kan man ved en røntgenundersøgelse se brækkedeknogler, tandstilling og huller i tænderne. Røntgenstråling er en ioniserende stråling og kan derfor være farlig.

Røntgenstråler med en bølgelængde længere end 0,1 nm kaldes for bløde røntgenstråler (også betegnet SX for Soft X-Rays), mens stråler med en kortere bølgelængde kaldes for hård røntgenstråling (også betegnet HX for Hard X-Rays).

​Wilhelm Røntgen beskæftigede sig med krystallografi, termodynamik og elektrodynamik.

Mens han eksperimenterede med elektricitet, opdagede han den 8. november 1895 en ny form for stråling, som han kaldte X-stråler, da de var ukendte. Denne betegnelse hænger fortsat ved i det meste af verden, men i visse sprog, blandt andet dansk og tysk, anvendes betegnelsen røntgenstråling, selvom Röntgen selv ikke ønskede sit navn anvendt i betegnelsen for strålingen. Selv kaldte han strålerne "X-stråler", og det navn har de beholdt påengelsk (X-rays).

Det hele begyndte med forskning på katodestråler (= elektriske udladninger i glasrør der indeholder fortyndet gas).

Verdens første luftskib gik til vejrs i Paris i1852, drevet af dampmaskiner. Det var imidlertid den tyske officer Ferdinand von Zeppelin, der skabte opmærksomhed omkring sagen, efter at han under den tyskebelejring af Paris i 1870 så en franskpolitiker forlade byen i en bollon. Zeppelin fik organiseret udviklingen af luftskibe, og i 1900 lettede det første zeppelinerluftskib.

De første zeppelinere havde skeletaftræ, og blev brugt til militære formål. De blev perfektioneret med gas og nye motorer, og frem til 1937 var der kun lidt, der tydede på, at fartøjerne var farlige.

Zeppelins ideal for et luftskib var, at det skulle være stort og bestå af ikke ét, men flere kamre så et enkelt hul ikke ville kunne sætte det ud af spillet. I 1920'erne blev passagerluftskibene bygget i stor stil. Den bedst kendte rute var turene over Atlanten.

Der var tidligere en række øjenvidneforklaringer om, at tysk-amerikaneren Gustave Whitehead bosiddende i USA havde fløjet et motordrevent fly i 1901, før Wright-brødrenes flyvning i 1903.

Øjenvidneskildringerne har dog været vanskelige at verificere. Der verserer i dag på internettet flere fora, hvori der agiteres for, at Whitehead var den første flyver.

Også vores egen Jacob Ellehammer påbegyndte i 1905 en række forsøg med en motordreven flyvemaskine på øen Lindholm. Allerede den 12 september 1906 lykkedes det ham at hæve sig fra jorden med sin flyvemaskine, der var bygget som todækker (biplan). Ellehammer kan derfor anses for at være den første, der i Europa fløj med en motordreven flyvemaskine. Rekorden er dog ikke anerkendt, fordi hans fly var tøjret til en pæl, så den ikke fløj frit, men i en cirkel....sur røv.