Ridekunsten

Nr. 1. Gentleman-rytter i rød ridekjole.

Nr. 2. Gentleman-rytter i ridefrakke. 

Nr. 3. Gentleman-rytter i ridejaket.

Nr. 4. Gentleman-rytter – hjemlig type med rund filthat.

Ridning er gentleman’ens favoritsport

10. februar 2019 Af Ole Jespersen


“Ridning er Gentleman’ens Favorit-Sport”.

Det fastslog Verden og Vi i en artikel den 17. november 1916, hvor bladet skrev om gentlemanrytterens vigtige påklædning.

Artiklen er her gengivet i den oprindelige ordlyd.


“Af al Sport er maaske Ridesporten den eleganteste, den der giver sin Udøver bedst Lejlighed til Udfoldelse af Anstand, Mandighed, Ridderlighed, Mod og en hel Masse andre fortræffelige Ting. Ridning er Gentleman’ens Favorit-Sport. Derfor spiller Gentleman-Rytterens Paaklædning en saa vigtig Rolle!

Vi har her i København en Mængde elegante Gentleman-ryttere, men vi ser dem ikke saa meget, fordi de holder sig paa deres specielle Enemærker, og – selvfølgelig – aldrig viser sig på Promenade i Ridedress.

En Ven fra London, som nylig var paa Besøg her i Byen, sagde en Dag til mig.
– Hvorfor promenerer alle jeres Ryttere paa Strøget i Dag? Eller er det jeres Golfspillere, der skal til Generalforsamling?
– Det du ser, svarede jeg, er ikke Repræsentanter for Ridesporten eller overhovedet nogen som helst Sport. Det er Valby-Englændere.

Vi undersøgte Fænomenet nærmere: Brune Snørestøvler med store, gule Snøreringe (nærmest egnede til Bjergbestigning), dertil grønne Putties om Benene, store kasserede Klovn-Bukser, almindelig Jakke, Sixpence og Shag-Pibe!

– Jeg maa smile, sagde min engelske Ven, naar jeg ser disse unge Mennesker, som anseer det for nødvendigt at støtte Læggene for at kunne bevæge sig paa Strøgets Fliser! Putties har man overhovedet kun Lov til at bruge ved Bjerg-Bestigninger, Golf eller ved en eller anden Fodsport, hvor det gælder om at beskytte Benene. Du vil aldrig se en Englænder optræde paa Promenade i Ridedragt med sin Pisk eller Ridestok i Haanden (hvis han ikke foretrækker at køre). Det modsatte vilde i England blive betragtet som et eklatant Brud paa den gode Smag.

Jeg tav beskæmmet, og sendte en venlig Tanke til disse unge Skuespiller-Spirer, som Dag og Nat render paa Strøget i Ridebukser med tilhørende rædselsfulde Vicklers og Snøre-Støvler.

-Men for at du ikke skal tro, at vi fuldstændig mangler Smag, fortsatte jeg Samtalen, vil jeg foreslaa dig at gaa med mig hen i Magasin du Nords Afdeling for Herreskrædderi; der vil du se, at selv den mest kræsne engelske Gentleman-Rytter vil kunne blive ekviperet fra Top til Taa … Vi gik derhen, og min sportsinteresserede Ven maatte indrømme, at Magasinet var endog ualmindelig vel forsynet med elegante Ridedragter i alle Variationer. Hosstaaende Billeder viser hvilke Krav Moden paa dette Omraade stiller til en Rytter, som vil gøre Krav paa at kaldes comme il’faut. De tre med silkehatte udstyrede Gentlemen er klædt nøjagtig som det foreskrives ved de store engelske Jagter. Paa vore egne Herregaarde, ved den fashionable Rideklubs forskellige Jagter (Hubertus-Jagten i forrige Maaned f. Eks.) ser man ganske de samme smukke og klædelige Dragter.

Paa det første Billede er Rytteren iført rød Ridekjole, dertil mønstret Vest og hvide Benklæder af ride-cord, Uld eller Bomuld (Det sidste yndes navnlig ved Sommertid, og kan vaskes) Ridekjolen er forsynet med sort Fløjels-Krave. Kjolen kan ogsaa være syet af blaat Klæde, men det ses sjældnere. Den anvendes mest ved de store Herregaards-Jagter o. lign.

Rytter Nr. 2 bærer Ride-Frakke, der oftest benyttes ved de forskellige Klub-Jagter, mens Nr. 3 er iført Ride-Jaket, et meget chict Klædningsstykke, som navnlig ses ofte i Hyde Park.

Droskeheste i København og Hesteindførslen i 1894

Efter Politiets Opgjørelse udgjorde antallet af Droskeheste i Kjøbenhavn d. 31. December 1894: 570.

Af Drosker, der have offentlig Holdeplads, fandtes 238. Af Drosker, der ikke have offentlig Holdeplads, fandtes 148.

Ifølge samme Opgjørelse indførtes der 1525 Heste fra Sverige og fra det øvrige Udland 969 Heste (deraf 608 Heste fra Rusland og Finland)

Lørups ridehus festpyntet i anledning af fest til ære for Kronprins Frederik (VIII) og Kronprinsesse Louise (Dr.), der fejrede sølvbryllup 28. juli 1894. Foto: Det kgl. Bibliotek.

Lørups rideetablissement i Upsalagade, København. A. Lørup står i porten. Foto: Frederik Riise, Københavns Museum.

Lørups rideetablissement i København

7. februar 2018 Af Ole Jespersen


I 1891 åbnede forhenværende Kgl. Overberider August Lørup (1835-1895) et nyt rideetablissement i Upsalagade i København. Her kunne man modtage rideundervisning og køreundervisning, og Lørup fik tilladelse til også at vise cirkus.


Kjøbenhavns nye Tattersall - Kilde: Hippologisk Tidsskrift, 15. september 1891

Dette nye, store Etablissement, beliggende paa Hjørnet af Stockholmsgade og Upsalagade, med Hovedindgang fra sidstnævnte Gade, er nu omsider færdigt.

Etablissementet, som er indrettet efter de bedste udenlandske Mønstre, har kostet ca. 400.000 Kr. at opføre. De anselige Bygninger, opførte af røde Mursten med Sandstensornamenter, give strax et særdeles tiltalende Indtryk, og ved Indtrædelsen forhøjes dette ved den overordentlige Properhed og solide Komfort, hvormed alle de forskjellige Apartement ere udstyrede.

Størst Interesse frembyder det store lyse Ridehus, ca. 80 Alen langt og 35 Alen bredt (ca. 50 x 22 m). Langs Siderne, udenfor Barrieren, løber en Balkon, fra hvilken man har god Lejlighed til at følge Undervisningen. Ovenover denne Balkon findes yderligere i Ridehusets ene Ende en Etage for Tilskuere, i den anden en Musiktribune.

Begiver man sig derfra ud i de rummelige Stalde, der i sine Spiltove og Boxe kan modtage 70 Heste, faar man ogsaa her et overordentlig gunstigt Indtryk af disses praktiske Indretning og Opførelse, ved hvilken saa vidt mulig kun er anvendt Sten og Jern. I øvrigt forefindes en mindre cirkelrund Manege, forskjellige Omklædningsværelser for Damer og Herrer, Styrtebadeapparater o. Lign.

Kjøbenhavns nye Tattersall fremtræder i det Hele i en Form, som gjør det Ejer Ere. Etablissementet staar paa Højde med lignende Institutioner i Udlandets større Hovedstæder, og har endda det forud for flere af disse, at det ikke, saaledes som f. Ex. i Berlin, ligger indeklemt mellem høje Huse i den gamle By.

Foretagendet gaar ud paa at meddele Undervisning i Ridning og Kjørsel saavel som at modtage Heste i Pension, og der er næppe nogen Tvivl om, det vil vinde den Tilslutning, som det fortjener.

Hr. Overberider Lørups Renommé som Lærer, er grundfæstet, og dette, i Forbindelse med det gode Materiale Hr. Lørup har forskaffet sig i sine Rideheste af forskjelligt Halvblod, vil sikkert mere end noget andet bidrage til Etablissementets heldige Udvikling.

Den Omstændighed, at der ofte fra forskellige Sider er udtalt ønske om at faa Adgang til at overvære Øvelserne i Hr. Lørups bekendte Ridehus, gav for en Uges Tid siden Anledning til en “Velgørenhedsfest”, der gav et smukt Resultat ogsaa i pekuniær Henseende.

Man fik nemlig den gode Idé, at arrangere en Præsentation i et Par Aftentimer af de i Ridehuset stedfindende Øvelser, og at lade de i Øvelserne deltagende Damer og Herrer faa Lejlighed til mod Betaling efter Behag at afsætte underhaanden et begrænset Antal Tilskuerbilletter; det for disse indkommende Beløb skulde da uddeles i velædigt Øjemed.

Præsentationen fandt Sted for et talrigt og elegant Publikum, der med megen Interesse iagttog de under Overberider Lørups Ledelse stedfindende Øvelser. Saa vel Damer som Herrer fra Aristokratiet og Bourgeoisiets Kredse præsenterede sig med Sikkerhed og Færdighed i kunstfærdigt Kvadrilleridt og forskellige andre sammensatte Øvelser, men ogsaa ved Præsentationer i større Stil. Lokaliteter og Indretning ere i det hele særdeles tiltalende, og Øvelserne ledes aabenbart med lige saa stor Energi som Kyndighed.

Der er næppe Tvivl om, at dette private Ridehus, hvis Lige man jo søger forgæves i adskillige større Byer, virkelig har udfyldt et Savn her hjemme, og at det byder Betingelser for at kunne træde i hyppigere og nærmere Forhold til Offentligheden.
Kilde: Illustreret Tidende, 19. februar 1893

Herremanøvre ved opvisningen i Lørups ridehus 1893. Illustreret Tidende, 21.2.1893.

Damemanøvre i Lørups ridehus ved opvisningen 19.2.1893.

Hertug Louis-Marie-Céleste d’Aumont (1762-1831)

Gravering af Payen efter maleri af Joseph Boze. Bibliothèque nationale de France.

Ved kørsel à la d’Aumont er der ryttere på de nærmeste (vestre) heste i stedet for kusk på vognen. De to forreste heste i firspandet kaldes forløbere, og de to bageste kaldes stangheste (går ved vognstangen). Tegning efter Alexander Hofer: Le régulateur du sellier / Anweisung zu Sattler Arbeiten, Paris 1801.

Tegning af daumontvognen fra Neuss til den danske konge. Katalog fra Neuss. Museum Achse, Rad und Wagen, Wiehl.

A: Øverste del af hovedtøj. B: Vandkappe (rygbøjle). C: Skaglespænde med fremadgående øje til forløberens skagle. D: Stanghestens seletøj. E: Lang forløberskagle. F: Svæverem til forløberskagle. G: Kumtejern til forløberens seletøj. H: Daumontsadel. J: Sadelhestens rumperem. K: Vandkappe til håndhestene. L: Almindelig ridetøjle til sadelhesten. M: Gaffeltøjle til håndhesten. N: Læderbetrukken jernskinne til stanghesterytterens højre støvle, så benet ikke bliver klemt af vognstangen. Tegning efter Alexander Hofer, 1801.

Ved kongen af Siam, Chulalongkorn's ankomst til København den 30. juni 1907 blev der for første gang kørt med Frederik 8.s nye daumontvogne. Her ses de to konger i bagsædet af vognen fra Jos. Neuss. Foto: Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Kørsel à la d’Aumont - 13. januar 2019, Af Ole Jespersen

I Den kongelige stald på Christiansborg findes der to vogne, som er beregnet til den særlige à la d’Aumont forspænding. Disse vogne er bygget uden kuskebuk, så spandet i stedet for kusk på vognen bliver kørt af ryttere på de nærmerste (venstre) heste. I historiske beskrivelser af Den kgl. Stald bliver disse ryttere ofte benævnt rideknægte eller spandryttere.

Tidligere så man kørsel à la d’Aumont i en del fyrste- og herskabshuse rundt om i verden. Nu er det næsten udelukkende de kongelige stalde i London, Haag, København og Stockholm, der praktiserer denne fornemme køremåde. Men af og til ser man køreentusiaster demonstrere kørsel à la d’Aumont med historiske vogne ved forskellige kørearrangementer.


Hertugen af Aumont

Kørsel à la d’Aumont er opkaldt efter den 8. hertug af Aumont, Louis-Marie-Céleste (1762-1831), der var generalløjtnant og 1. kammerherre hos kong Ludvig 18. af Frankrig.

Under den franske revolution emigrerede mange aristokrater fra Frankrig til England. Det gjorde også hertugen af Aumont. Historien fortæller, at han under sit ophold i London så vogne, der blev kørt med spandryttere i stedet for kusk. Det fandt hertugen af Aumont så interessant, at han tog ideen med sig tilbage til Frankrig og introducerede køremåden i sit hjemland.

Den sprogligt korrekte betegnelse er kørsel “à la d’Aumont”, men historisk set har man også set det trukket sammen til kørsel “à la daumont”. Den kgl Stald har da også i mange år registreret vognene som daumontvogne.

Ifølge Alexander Hofers bog fra 1801 om sadelmagerfaget omtales forspændingen på fransk som “à la Daumont”, mens den tyske oversættelse er “Englischer Zug”. Den tyske betegnelse betyder “engelsk forspand”, hvilket angiveligt refererer til køremådens engelske oprindelse. 

Man hører af og til fortællinger om, at køremåden skulle være introduceret af den britiske dronning Victoria (1819-1901), der ikke ønskede, at kusken på vognen skulle høre hvad herskabet talte om. Men alene Hofers bog fra 1801, der viser illustrationer og beskriver kørsel à la d’Aumont før dronning Victorias tid er grund nok til at tilbagevise historien.

Afhængigt af antallet af heste benævnes forspændingen lidt forskelligt. Køres vognen med tospand og én rytter på den nærmer hest, kaldes det à la demi d’Aumont. Er der tale om fire eller flere heste, kaldes det firspand à la d’Aumont, seksspand à la d’Aumont osv.


Kørsel à la d’Aumont i det danske kongehus

Selv om kørsel à la d’Aumont tidligt blev populært i de europæiske kongehuse, var det tilsyneladende først i begyndelsen af 1900-tallet, at det danske kongehus introducerede denne forspændingsmåde.

Ved kørsel med seks- og ottespand havde man tradition for at køre med kusk på bukken og en rideknægt på den nærmeste forløber, men egentlig kørsel à la d’Aumont var ikke brugt. Af uvisse årsager var det ikke slået an i Danmark.

Medlemmerne af det danske kongehus havde ofte set køremetoden og selv været passagerer i d’Aumont-forspændte vogne. Eksempelvis fortalte Fyens Stiftstidende og andre aviser den 23. juni 1904 om kong Christian 10.s besøg i Schwerin, hvor kongen sammen med storhertugparret og prins Johan Albrecht kørte i en vogn med firspand à la d’Aumont. 

Ved dronning Victorias regeringsjubilæum i 1897 så de kongelige danske gæster dronningen køre i en åben en vogn, der var forspændt otte isabellafarvede(gyldengule) heste og kørt à la d’Aumont.

Tilbage i august 1876 var den danske kongefamilie på besøg i Rusland i anledning af kejserinde og storfyrstinde Dagmars navnedag den 8. august. I den anledning kørte herskaberne i et festligt optog fra Peterhof til teatret. Dagbladet København berettede om optoget.


Tre Daumontvogne til Stald-Etaten i 1907

Men med det nye regentpar Frederik 8. og dronning Louise, der begge selv var habile kuske, skete der en markant ændring. Allerede i 1906-7 kom der tre daumontvogne til Den kgl. Stald. Den ene var en firesædet wienervogn med lakajsæde, der var bygget til Stald-Etaten i 1864 hos vognfabrikant Henry Fife. I 1907 blev den bygget om til forspænding à la d’Aumont. De to andre var nye vogne fra henholdsvis vognfabrikant Jos. Neuss og vognfabrikant J.Eisenhardt i Berlin.

Ifølge samtidige aviser blev der første gang kørt med de nye vogne i forbindelse med kongen af Siam, Chulalongkorn's ankomst til København 30. juni 1907.

Få dage senere var de nye vogne igen i brug i forbindelse med den tyske kejser Wilhelm, kejserinden og prins Adelberts ankomst til København den 4. juli 1907. Ribe Stifts-Tidende berettede fra dagen:

“… Det er halvlukkede Vogne med en bag ved Kaleschen anbragt Agestol, paa hvilken to rødklædte Lakajer har Plads. Der er intet Kuskesæde, hestene køres af to rødklædte Stafetter, som ride paa Fjermerheste, foran red to Forridere i røde Dragter med høje, sorte Jockeyhuer.”

I 1908 var den franske præsident Armand Fallières på besøg i Danmark og kørte i daumontvognen fra Jos. Neuss. 

Herefter har der ofte været kørt à la d’aumont ved officielle begivenheder og festlige anledninger i det danske kongehus.

HESTEVOGNSMUSEET

Plantagevej 2 - 4780 Stege - TEL 6014 8513 & 2166 4070 - hestevognsmuseet@gmail.com - cvr. 40373608