EVENTYR PÅ HJUL

Postvæsenets grundlæggelse

Kong Christian den 4. udsendte den 24. december 1624 en "Forordning om Post-Budde". Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet 9 postruter, hvor den vigtigste var København - Hamburg. Her blev breve, pakker og gods befordret med vogn, mens der blev indsat fodbude, som kun modtog breve på de øvrige ruter.

Ædru postmester

I København, blev der udnævnt en postmester, som skulle opholde sig på Børsen to timer om dagen og personligt tage sig af såvel de administrative som de praktiske forretninger: Det er nok ikke uden grund, når der står i forordningen, at han skulle være "en ædru og flittig mand". I købstæderne, som budene passerede, blev de anvist logi i f.eks. gæstgiverier, og værten skulle modtage og viderebefordre breve til folk, udenfor selve ruten.

Kariolerne 

På hovedpostruten mellem København og Hamburg blev der i 1785 indsat Karrioler, der var åbne tohjulede hestevogne beregnet til brevpost. Men der var ofte problemer med forsinkelser og ødelagt post p.gr.a. vand og rystelser. Desuden voksede mængden af både post og særligt aviserne som blomstrede i slutningen af 1700 tallet.

Opgaven

I 1805 havde man for alvor indset problemet, og startede derfor et projekt med at finde frem til et nyt og bedre køretøj til alle lange ruter. 

Og i 1814 fik Generalpostdirektør og postmester Elias von Støcken til opgave, at finde frem til et hurtigt og let køretøj, der både havde god beskyttelse mod regn og fugt, og som ikke kunne tage passagerer med.

Postmester von Støcken tog kontakt til vognmand Nørager og smedemester Dreyer som var teknisk kyndige indenfor vognbygning. Under samtalerne mellem de tre mænd kom de frem til, at brevpostvognen skulle kunne rumme mindst 12 "Lispund"(96 kg), og at den skulle have et lavt tyndepunkt og almindelig sporvidde. Fadingen(Kuglen/kurven) skulle være ophængt i fjedre for at mindske slitagen på brevene undervejs. Om vinteren skulle fadingen kunne tages af og sættes på en slæde.

Dreyer eller Fife

Smedemester Dreyer byggede en prototype efter de specifikationer, som han var blevet enig med von Støcken og Nørager om. Men for en sikkerheds skyld valgte von Støcken også at lade vognfabrikant Fifes enke bygge en prøvevogn efter de samme specifikationer. 21. juni 1815 blev begge vogne leveret til postvæsenet for prøvekørsler.

Fife havde valgt en traditionel vogn med en firkantet lærredsbekædt vognkasse ophængt i dobbelte fjedre. Men han tabte i første omgang til Dreyer som havde fundet frem til den usædvanlig kugle-konstruktion, hvor en kurv lavet med kurvefletning og beklædt med gulmalet lærred var ophængt i jernbøjler med læderremme.

Fife kommer igen

Kuglepostvognen vakte stor opsigt overalt, ikke mindst fordi den kørte forholdsvis hurtigt (7,5 km i timen). Konstruktionen med fadingen viste sig at være en stor fordel, da man ikke behøvede at bringe den samme vogn helt frem til bestemmelsesstedet.

To af postvognene kørte på strækningen mellem København og Korsør, en kørte på tværs af Fyn og de sidste tre fra Lillebælt til Altona(Hamburg).

Da driften var kommet i gang, viste det sig imidlertid, at vognene ikke var holdbare nok. Fifes prøvevogn måtte derfor indsættes på den sjællandske del af ruten, så man kunne reparere Dreyer-vognene. Dreyer så sig nødsaget til at erstatte jernbøjlerne med langsgående bladfjedre i 1817, og den kurveflettede fading blev erstattet af en trækonstruktion.

Kugleposten bliver en succes

Kugleposten blev herefter en succes for postvæsenet.

Store mængder post skulle ud med ekspresfart på hovedruten København-Hamburg. En hest med rytter og posttaske kunne tilbagelægge turen på 51 timer. Med to heste foran kugleposten tog det 55 timer. Men intet slog toget, der senere pensionerede alle levende hestekræfter - med eller uden vogn.

Mens kuglepostvognen var i drift, var der fire ugentlige afgange fra postkontoret i Køgmagergade i København til Hamburg.

Den sidste kuglepostvogn blev udrangeret i 1865

Kugleposten genskabes i 1921

Ingen af de danske kuglepostvogne blev bevaret for eftertiden, men 2 rekonstruktioner findes på hhv. Hestevognsmuseet i Stege, og på Post & Tele Museum, Østerbro København.

De rekonstruerede vogne blev bygget i 1921 for Post & Telegrafmuseet på grundlag af skriftlige beskrivelser af konstruktionen. I 1934 blev der lavet en kort filmoptagelse, som kan ses i biografen på Hestevognsmuseet.