Karen Blixens Trækvogn som kom med tilbage fra Afrika

Karen Blixens stilfulde trækvogn

Da Karen Blixen i 1931 kommer hjem til Danmark, havde hun sine sidste ejendele med sig i denne trækvogn. 

Vognen efterlod hun i Gedser, sikkert fordi hun ikke havde midler til at få den med på toget også. Hun flytter ind hos sin mor på Rungstedlund, totalt ruineret, i en alder af 46 år.

Med hendes utrolige viljestyrke går hun i gang med at skrive  en samling af fortællinger, 7 fantastiske fortællinger, for at komme på fode igen. 

Herfra gik det stærkt, og i 1935 begynder Karen Blixen at skrive på “Den afrikanske farm”, som blev færdig året efter.

Kærlighed og respekt for afrikanernes kultur

Karen Blixens beretninger om de indfødte i Afrika er båret af hendes store kærlighed og respekt for afrikanernes kultur.. Blixens evne til at omforme iagttagelser og oplevelser til gode historier fornægter sig ikke, men “Den afrikanske farm” skal ikke læses som en dokumentarisk skildring.

Bogen handler både om det paradis, hun trods alle hverdagens problemer, fandt i sin afrikanske tilværelse, som var fri for alle de borgerlige konventioner, som var hende en spændetrøje i barndommens og ungdommens Danmark. Men det er også en tragedie om forholdet til hendes livs største kærlighed – englænderen Denys Finch Hatton – og hendes økonomiske deroute i Afrika..

Få hele Karen Blixens liv ind under huden på Karen Blixen Museet, Rungstedlund nord for København.

www.blixen.dk

Karen Blixen med sine betroede tjenestefolk.

Karen Blixen museet Rungstedlund

En legoglad Bill Clinton da The White House får sin Lego replika, 20/10 1993.

Simon Spies får sin Janni i 1983

Første gang en amerikanske præsident besøger Danmark

I juli 1997 aflagde daværende præsident Bill Clinton som den første amerikanske præsident et officielt statsbesøg i Danmark. Bill Clinton holdt en tale foran 80.000 danskere på Nytorv i København, hvor han bl.a. takkede danskere for at kæmpe for fred i Bosnien, hvor Danmark havde fredsbevarende styrker.

Bill Clinton er en stor fan af Lego, så han medbragte en gave til Lego. Det var en model af en klassisk dilligence, men den ligner mest af alt en Disney-udgave af en dilligencevogn. 

Den er fuldt funktionsdygtig, og man får en ubændig trang til at sætte sig ind og lade eventyret begynde.

Siden Bill Clintons besøg, har både George W. Bush og Barack Obama besøgt Danmark som siddende amerikansk præsident. Og det var jo tæt på at Donald Trump også kom på besøg. Men sså blev han sur over, at han ikke måtte købe Grønland, og så blev dets statsbesøg aflyst.

Reproduktion af Simon Spies`s bryllupskaret

Alletiders største excentriker får sin Janni

Den 11. maj 1983 gifter 62-årige Simon Spies sig med 21-årige Janni Brodersen, der er ansat i Spies Rejser som kassedame, i Holmens Kirke.

3.000 mennesker er indbudt til brylluppet, der blev et af århundredets største herhjemme, og bryllupskagen får endda plads i Guinness Rekordbog!

Under et år efter døde Simon Spies af en leversygdom.

Med vanlig sans for storhed gik rejsekongen bort på dronning Margrethes fødselsdag.

Bill Clintons gave til Lego ifm. statsbesøget i Danmark i 1997.

Reproduktion af Simon Spies´s bryllupskaret

Den automatiserede maskine til at fylde mælk på flaske.

Dyrelægekontrol af malkekøerne på Lautrupgaard ca. 1930.

Landauer, Årgang Ca. 1880

Fabrikanten var M.L. Nielsen, Vesterbros Vognfabrik i København.

Otto Mønsted

Kunden var fabrikant Otto Mønsted, grundlæggeren af OMA margarine. 
Otto Mønsted startede som kommis i Roskilde og København, men det var i Århus, at han i 1865 startede som smørgrosserer. Sammen med sin senere svigerfar, Hans Broge, bidrog han stærkt til en vækstperiode i Århus, og til at højne kvaliteten af dansk smør.

I 1883 begyndte Mønsted at fremstille »kunstsmør«, og det var begyndelsen til OMA margarinen. Det var først nogle år efter Mønsteds død, at hovedvirksomheden flyttede til København, hvor den voksede eksplosivt.

Mønsted Fonden

Inden Otto Mønsted døde havde han sammen med sin kone lagt grunden til

Otto Mønsteds Fond, da de var barnløse.

Da den begyndte sit virke i 1934, året efter at også Anna Mønsted var død, havde den en formue på 23 millioner kroner efter arveafgift.

Fondens formål var at udvikle Danmarks handel og industri, og i dag fungerer 

Otto Mønsted fonden stadig som investeringsselskab og fond.

Slipsevognen fra Skifter Slips A/S, årgang 1941

Da benzinen slap op under 2. verdenskrig, byggede slipsefabrikanten Skifter Slips A/S "Slipsevognen". Den vakte opsigt, men også forargelse, med de let påklædte damer. I juli 2000 blev den benyttet som brudekaret for Skifter Junior, Søren Skifter, som kunne holde firmaets 100 års jubilæum i 2019. 

Slipsevirksomheden Søren Skifter A/S har i tidens løb leveret slips - produceret i Italien og Kina - til ordensmagten, forsvaret, store koncerner, traditionsrige organisationer og foreninger samt tøjproducenter i modebranchen.

Fortvivl ikke, hvis du ikke kender navnet, for Skifter Slips er først og fremmest producent af slips til andre og desuden storleverandør af slips til virksomheder og offentlige myndigheder såsom Politi og DSB. Men sådan har det ikke altid været.

I 1960erne var Skifter et meget varmt navn i slipsenes verden, og der var status i virksomhedens klassiske logo, som er en symbiose af en pinup girl og et slips, der skal forestille en slags havfrue.

Hvor mange slips, Skifter totalt har produceret, ved ingen, men allerede i 1944 rundede man ti miollioner slips!

I dag er man for 90 procents vedkommende producent af slips, hvor store, højtprofilerede modebrands sætter deres eget logo i slipset.

Men forretningen i København er stadig stedet, hvor slipsenørder direkte fra gaden kan vælge mellem hundredevis af slips med det klassiske Skifter-logo på bag­siden.

Mælkevogn fra 1986

Vognen er en kopi i 3/4 størrelse af de gamle mælkevogne fra starten af 1900-tallet.

Vognen blev fremstillet af håndværkerne hos Mejeriet Enigheden, og skænket som gave i anledning af virksomhedens 90 års jubilæum i 1986.

20 vogne kom på gaden i 1897

Mejeriets første 20 vogne blev fremstillet hos N. Larsens Vognfabrik, Smallegade 20, Frederiksberg i 1897.

I 1941 havde Mejeriet Enigheden 116 hestevogne og 200 heste.

Den sidste vogn blev taget ud af drift i 1962

Resultat af den spæde arbejderbevægelse

De københavnske mælkekuske bliver i 1887 lockoutet fordi de har meldt sig i fagforening. De beslutter at oprette deres eget mejeri, Enigheden.

Strejken hos Københavns Mælkeforsyning

Det er en arbejdskonflikt, der i 1897 udløser et af arbejderbevægelsens store kooperationstiltag. Firmaet, Mejeriselskabet Københavns Mælkeforsyning, er meget afholdt da det har etableret en ordning med ren mælkeforsyning. Men det nægter at anerkende medarbejdernes ret til at organisere sig, hvorpå kuskene, der er utilfredse med arbejdsforholdene, begynder at sondere terrænet for deres rettigheder.

Om morgenen mandag den 16. november går der en mundtlig meddelelse rundt til kuskene på mælkeforsyningen: “Møde i aften kl. 8.00 på Gimle!” Hvad der skal ske, er der ikke mange der ved, men mange af kuskene møder op og hører den 32-årige formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, tale.

Arbejderne organiserer sig og tager kampen op

Han fortæller dem om arbejdernes grundlovssikrede ret til at danne foreninger til varetagelse af deres økonomiske interesser. Resultatet er, at flertallet af kuskene to dage efter organiserer sig, blot med det resultat, at de straks bliver lockoutet. Firmaet skal ikke “kommanderes fra Rømersgade,” som det hedder.

Den følgende morgen stiller nye kuske op for at køre ud med vognene og oplæres i arbejdet. Det vil arbejderne i firmaet ikke gå med til og sammen med mælkedrengene går de i strejke.

Stifter deres eget mejeri

Lyngsie har om morgenen indkaldt alle arbejderne og mælkedrengene til møde, hvor han har inviteret på kaffe og varme boller. Her drøfter de en idé; om hvorvidt de ikke selv kan starte deres eget mejeri til mælkeforsyning af de københavnske arbejdere. Fem uger efter kuskene har indmeldt sig i fagforeningen, stifter de Aktieselskabet Mælkeriet Enigheden.

Enigheden oprettes

Den 29. december 1896 bliver den stiftende generalforsamling for Mælkeriet Enigheden afholdt. Det foregår på Island Brygge i København, hvor tre fjerdele af de fremmødte består af arbejdsmænd, bl.a. de strejkende kuske fra Københavns Mælkeforsyning. Forretningsfører for det nye selskab bliver M.C. Lyngsie og formålet med oprettelsen af selskabet er: “Ved Hjælp af den mest udstrakte Kontrol og ved Mælkens Forhandling i forseglet Emballage at fremskaffe et i kvalitativ og hygiejnisk Henseende tilfredsstillende Produkt.” Aktierne i Enigheden bliver tegnet af de ansatte og deres familier og venner.

Kampen for overlevelse

Aktierne lyder på 10 kr. og kan afdrages med 25 øre om ugen. Men det nye kooperative mejeri får en svær start. Indkøbene til det nye mejeri går ikke altid lige let. Der er folk, der ikke vil handle med socialister. Kastrup glasværk, der skal levere flaskerne, vil først ikke, men kommer dog på andre tanker og nøjes med at forlange et forskud på 3.000 kr. Den 11. marts 1897 bliver de 20 nye mælkevogne præsenteret for københavnerne med et vogntog gennem byen, og den 12. marts kører mælkevognene ud med mælk for første gang.

Enighedens første år er en konstant kamp for at overleve. Pengene er det småt med, også for mælkekuskene. De står selv for økonomien, når de er ude og sælge, og for at Enigheden ikke skal risikere noget tab, må de stille med en kaution på 300 kr. for at få en vogn.

Missionen lykkes

Trods store problemer lykkes det for mejeriet at etablere sig. I flere årtier er Enigheden førende indenfor hygiejne og mælkeproduktion. I 1996 overtager MD Food Enigheden, som bliver lukket umiddelbart efter.

Otto Mønsteds enkes luxusiøse vogn 

Slipsevognen på hestevognsmuseet

Slipsevognen, foto 1940

Mælkevognen fra Enigheden på Hestevognsmuseet

Mælkemand taler til Enighedens mælkedrenge ved mejeriets 25 års jubilæum, i 1921.

Ikonisk neon-reklame, Søerne i København

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K.

www.arbejdermuseet.dk

hofjægermester Peter Adolph Tutein

opførte i 1853-1855 en ny hovedbygning med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt V. Th. Walther.

Rustvognene

Rustvognen fra Marienborg Gods

Rustvogn fra Vemmetofte Kloster, årgang 1850

​Vognens første ejer var Vemmeltofte Kloster i Faxe.

Rustvognen blev senest benyttet den 28. december 1993 til cirkuskongen Eli Benneweiss´s bisættelse, og ved begravelsen af Lensgreve Holstein Ledreborg i juli 2001. 

Vemmetoftes Historie

I den tidligste vikingetid gjorde en mand, Wærmund, sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads.

De første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark. Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv.

Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. Heraf gennem 250 år ejet af Brok-slægten til Gammel Estrup, med rigsråd Eske Brok (død 1625) som en af dens mest markante og tiltalende skikkelser.

I 1694 blev herregården købt af Christian V’s dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort.

Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger – den såkaldte “flække” langs den nuværende Vemmetoftevej, det store “fæhus” i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave.

Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot.

I 1721 ophøjede broderen, Frederik IV, sin “hustru til venstre hånd”, Anna Sophie Reventlow, til dronning. Prins Carl og hans søster Sophie Hedevig viste deres misbilligelse heraf ved at vende ryggen til hoffet i hovedstaden og tage fast ophold i Vemmetofte.

De døde i henholdsvis 1729 og 1735, men forinden havde Sophie Hedevig udarbejdet detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster.

Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735.

Ledelsen af klosteret blev ifølge vedtægterne overdraget to kuratorer i samarbejde med priorinden, og klosterets første kurator blev søskendeparrets overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Kun takket være hans store engagement og offervillighed kom klosteret gennem de første, økonomisk vanskelige år. Klosterdamernes antal varierede, men blev efterhånden fastsat til elleve.

Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig havde været stærkt grebet af tidens pietistiske strømninger. Næstekærlighedskravet herfra var blevet praktisk omsat i oprettelse af skoler og i udstrakt velgørenhed over for forældreløse børn, samt ældre, syge og fattige.

Også fundatsen er præget af disse intentioner. Med enevældens indførelse var den gamle adels magt og indflydelse blevet mindsket, og en standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdamer blev et problem, som de forskellige frøkenklostres velgørenhed hjalp med at løse. Dette var klosterets hovedformål, men velgørenhed overfor socialt dårligt stillede vejede fortsat tungt.

I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Optagelsesreglerne blev radikalt ændret, og med en gennemgribende ombygning blev der skabt rammer for så at sige almindelige borgere til en tilværelse, der godt kan minde lidt om vilkårene i et kollektiv. Men samtidig til en videreførelse af det velgørende og menneskelige sigte, klosteret hele tiden har stået for. Såvel enlige som ægtepar kan her starte et nyt kapitel af deres liv i tryghed og leve med en daglig inspiration i smukke omgivelser ude som inde.

Vemmetofte Kloster
Vemmetoftevej 42
4640 Faxe
Tlf. +45 56 71 00 08
email@vemmetofte.dk

Vemmetofte Gods  i Faxe

Prins Carl, skaberen af det nuværende Vemmetofte Kloster.

Prinsesse Sophie Hedevig

Ambulancen blev senest benyttet af Falck i 1995, ifm. Falckoline Martha Kjær Andersens pensionering fra Falck i Hillerød.

Kugleposten vakte begejstring, for aldrig havde man set noget lignende.

Film fra 1934 - Kugleposten kører op foran Københavns Rådhus og afleverer et brev.

Post & Tele Museum åbnede i 1998.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Prinsesse Marie i sin

Brandmajor-uniform

Bryllupsfoto, 1885

Buste af Prinsesse Marie på Langelinie i København.

Prinsesse Marie til hest, postkort fra 1909. Samme år dør hun af influenza. 

Den originale, renoverede mailcoach.

Henrik Haubroe købte den af Nordisk Film omkring 1930, og fik den restaureret hos karetmager Jørgen Lyshøft i Sønderby på Møn

Hotel d’Angleterres mail-coachen undervejs til Skodsborg. Illustreret Tidende 1899.

Karen Blixens Trækvogn som kom med tilbage fra Afrika

En legoglad Bill Clinton da The White House får sin Lego replika, 20/10 1993.

Fra 1624 blev der leveret post med postryttere og postvogne i Danmark, og fra 1653 kunne postvognene også tage betalende passagerer med. På hovedpostruten mellem København og Hamburg blev der i 1785 indsat Karrioler, der var åbne tohjulede hestevogne beregnet til brevpost. Men der var ofte problemer med forsinkelser og ødelagt post p.gr.a. vand og rystelser. Desuden voksede mængden af både post og aviser.

Opgaven

I 1814 fik Generalpostdirektør og postmester Elias von Støcken til opgave, at finde frem til et hurtigt og let køretøj, der både havde god beskyttelse mod regn og fugt, og som ikke kunne tage passagerer med.

Postmester von Støcken tog kontakt til vognmand Nørager og smedemester Dreyer som teknisk kyndig indenfor vognbygning. Under samtalerne mellem de tre mænd kom de frem til, at brevpostvognen skulle kunne rumme mindst 12 "Lispund"(96 kg), og at den skulle have et lavt tyndepunkt og almindelig sporvidde. Fadingen(Kuglen/kurven) skulle være ophængt i fjedre for at mindske slitagen på brevene undervejs. Om vinteren skulle fadingen kunne tages af og sættes på en slæde.

Dreyer eller Fife

Smedemester Dreyer byggede en prototype efter de specifikationer, som han var blevet enig med von Støcken og Nørager om. Men for en sikkerheds skyld valgte von Støcken også at lade vognfabrikant Fifes enke bygge en prøvevogn efter de samme specifikationer. 21. juni 1815 blev begge vogne leveret til postvæsenet for prøvekørsler.

Fife havde valgt en traditionel vogn med en firkantet lærredsbekædt vognkasse ophængt i dobbelte fjedre. Men han tabte i første omgang til Dreyer som havde fundet frem til den usædvanlig kugle-konstruktion, hvor en kurv lavet med kurvefletning og beklædt med gulmalet lærred var ophængt i jernbøjler med læderremme.

Fife kommer igen

Kuglepostvognen vakte stor opsigt overalt, ikke mindst fordi den kørte forholdsvis hurtigt (7,5 km i timen). Konstruktionen med fadingen viste sig at være en stor fordel, da man ikke behøvede at bringe den samme vogn helt frem til bestemmelsesstedet.

To af postvognene kørte på strækningen mellem København og Korsør, en kørte på tværs af Fyn og de sidste tre fra Lillebælt til Altona(Hamburg).

Da driften var kommet i gang, viste det sig imidlertid, at vognene ikke var holdbare nok. Fifes prøvevogn måtte derfor indsættes på den sjællandske del af ruten, så man kunne reparere Dreyer-vognene. Dreyer så sig nødsaget til at erstatte jernbøjlerne med langsgående bladfjedre i 1817, og den kurveflettede fading blev erstattet af en trækonstruktion.

Kugleposten bliver en succes

Kugleposten blev herefter en succes for postvæsenet. Mens kuglepostvognen var i drift, var der fire ugentlige afgange fra postkontoret i Køgmagergade i København til Hamburg.

Den sidste kuglepostvogn blev udrangeret i 1865, da de hurtigere postdiligencer havde overtaget meget af trafikken med større kapacitet, og fordi jernbanerne var ved at vinde frem.

Kugleposten genskabes i 1921

Ingen af de danske kuglepostvogne blev bevaret for eftertiden, men 2 rekonstruktioner findes på hhv. Hestevognsmuseet i Stege, og på Post & Tele Museum, Østerbro København.

De rekonstruerede vogne blev bygget i 1921 for Post & Telegrafmuseet på grundlag af skriftlige beskrivelser af konstruktionen. I 1934 blev der lavet en kort filmoptagelse, som kan ses i biografen på Hestevognsmuseet.

Prinsesse Marie´s hurtige brandmajor-vogn

Prinsesse Marie´s slægtshistorie

Marie Amélie Françoise Hélène d'Orléans (født 13. januar 1865, død 4. december 1909 i København) var prinsesse af den franske kongeslægt Bourbon. Hun blev født og tilbragte den tidlige barndom i England, hvor familien var gået i eksil efter kong Louis Philippes detronisering. I 1871 kom hun med sin familie tilbage til Frankrig efter det andet kejserdømmes fald.

Gifter sig med Prins Valdemar

I 1885 blev hun med pavelig tilladelse gift med den danske prins Valdemar.

Alle europæiske fyrstehuse, bortset fra Preussen, er repræsenteret ved bryllupsceromonien på slottet i Chateau d´Eu. Efter brylluppet skriver Le Figaro; Politisk set er dette bryllup det mest brilliante og bemærkeselsværdige der har fundet sted i Frankrig siden Napoleon 1. giftede sig med Marie Louise i 1810.

Parret fik som bolig Det Gule Palæ i København og Bernstorff Slot, nord for byen.

Brandmajor og tatoveret prinsesse
Marie bliver hurtigt en kendt personlighed i Danmark. Som sømandskone lader hun et anker tatovere på sine ene skulder, hun rider rundt på en tyr i Bernstorffsparken, hendes hunde er så velernærede, at de triller mere end de går, og som udnævnt brandmajor forlanger hun at blive underrettet, hvis der er brand i København. Hendes tjeneste- brandmajorvogn står på Hestevognsmuseet i Stege.

Går sine egne veje

Efter sin ankomst til Danmark havde Marie fået hoffets tilladelse til at færdes uden hofdame i hovedstadens gader.

Privat holdt hun af at omgive sig med kunstnere, og hun betragtede sig som bl.a. Bangs, skuespillerinden Emma Thomsens og forfatteren Otto Benzons trofaste ven. 

Marie var selv kunstnerisk anlagt, en ivrig amatørfotograf og maler. Hun udstillede separat på Charlottenborg i 1889 og på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1901 og 1902, og hun var medlem af Akademiet. Hendes værker var i 1903 med på Societé artistiques des Amateurs’ udstilling i Paris. 

Salgsindtægter fra hendes værker blev doneret til godgørende formål. Flere af hendes værker befinder sig i dag i danske og udenlandske samlinger.

Bannerfører for systemskiftet

Marie synes til tider at have være tæt ved at overtræde den norm, der bød, at ingen kongehusmedlemmer, monarken undtaget, måtte gøre sig politisk gældende. Hendes personlige valgsprog lød: “Qui qu’en grogne, je m’en mocque,” frit oversat: “Lad dem bare gøre vrøvl, jeg er ligeglad.”

Sammen med flere fra Christian 9.s nærmeste familie søgte hun med held at overbevise kongen om nødvendigheden af det politiske systemskifte i 1901, der førte til et Venstreministerium og en sejr for det folketingsparlamentariske princip. Året efter drev hun underhåndsagitation imod planen om afhændelse af De Dansk-Vestindiske Øer til USA.

Fransk og Dansk patriot

Trods sin tilpasning til dansk levevis og sin indsats for danske interesser forblev hun også fransk patriot. Efter hendes død tilskrev den franske presse hende en formodentlig overdreven diplomatisk indflydelse på indgåelsen af den fransk-russiske alliance i 1894 og hævdede, at hun også havde medvirket til bilæggelse af Frankrigs og Tysklands kolonipolitiske stridigheder i Marokkospørgsmålet i 1905. Marie hørte til inderkredsen omkring ØKs (Østasiatisk Kompagni) stifter H.N. Andersen. Hendes franske slægtsinteresser og kongehusets kom delvis på tværs af hinanden i forbindelse med ØKs engagement i Thailand, det daværende Siam. Med sine kosmopolitiske forbindelser leverede hun ØK tjenester, som næppe blev en hæmsko for sønnen prins Axels senere position i ØK.

Indførte bulldog til Danmark

Den første franske bulldog, vi med sikkerhed har kunnet spore i Danmark ejedes af prinsesse Marie, som havde fået hunden af sin fader, Hertugen af Orleans. Han havde betalt en fyrstelig sum på 1200 francs for den. Dronningen beskrev nærmere hundens besynderlige ydre: "Den fremstående underkæbe og dens firkantede hoved. Desuden at den viste sine undertænder, og at det var årsagen til at andre hunde angreb den”

Populær prinsesse

Den fremmedartede prinsesse opnåede en stor folkelig popularitet. Hun døde uventet 44 år gammel, ramt af en ondartet influenza. Prins Valdemar lod hjemmet forblive urørt som den ramme, hustruen havde skabt om samlivet. Et resultat af en indsamling til hendes minde blev Sømandsforeningens hjem på Christianshavn, der i 1912 blev omdannet til friboligen Prinsesse Maries Hjem for gamle Sømænd og Sømænds Enker.

 “Jeg synes at et Menneske i hvad som helst Stilling i Verden skal være sig selv og ikke lade andre affarve dem,” skrev hun 1896 til forfatteren Herman Bang.

Den skelsættende Mail-Coach på dÀngleterre

Med mail-coach til kysten

Den 1. april 1892 overtog de to tyskere, Arthur Schulz og Albert Heene, ledelsen af navnkundige Hoteld Àngleterre i København.

Den mavesvære, 40-årige Schulz og den 28-årige, slanke og elegante Heene kom fra Central Hotellet i Berlin og havde stor erfaring med hoteldrift.

De havde allerede fra begyndelsen lagt planer for modernisering af d’Angleterre, så det kunne komme på højde med udlandets førsteklasses hoteller. 

Som noget af det første ville de nye værter forsyne Hotel d’Angleterre med elektrisk lys, indrette café og læse-, skrive, og musikværelser.

Hestevognsrute til badehotel

En af de nye ideer som parret tog med fra Berlin, var at etablere en hestevognsrute for hotelgæsterne fra Hotel d’Angleterre i Københavns centrum, til Skodsborg Badehotel ved Øresundskysten. Turen skulle køres med en stor coach.

Avisen Dannebrog skrev i marts 1899 om projektet:

“Gaar man ned ad Avenue de l’Opéra eller Boulevarderne i Paris eller ad Piccadilly eller Strand i London, alarmeres de proberende ofte af et mægtigt Posthorns lystige trallende Toner; disse Toner kommer fra en mail-coach, den i disse Stæder til Udflugter, særlig for Turisterne, saa yndede moderniserede Postkaret, i hvilken Passagererne baade har Plads indvendig og oppe paa Taget af Vognen. Kuske, der af og til lader det lange Posthorn gjalde, er i stilfuld Dress fra vore Oldefædres Tid; foran Vognen løber 4, undertiden 6 Heste. Det er særlig Gordon Bennett, “New York Herald”s Ejer, der i Paris har bragt dette Køretøj paa Moden til Udflugter til Væddeløbene og til Skoven m.m. samt ogsaa til Rejser i Dagevis gennem Frankrig.

Nu kommer Kjøbenhavnernes Tur til at kjøre i mail-coach. Driftige Folk vil til Sommer til en Begyndelse sætte et Par af disse Vogne i Gang. Disse skal bl.a. befordre de fremmede og indfødte fra Byen til et af vore fashionable Badesteder. For et første Klasses Spand vil der blive draget Omsorg. Ejerne af et bekendt Ridehus interesserer sig efter Forlydende for Sagen.

Der bliver Hallo paa Kongens Nytorv i de første Dage, naar coach’en ruller frem, og den rødkjolede Kusk med Pisk i Nakken kravler op paa sit høje Stade for at lade Posthornets Toner lyde ud over Torvet. Mon “Hesten” ikke tager sig en lille løbetur af Forskrækkelse!” 

I april 1899 skrev Dannebrog igen om sagen og nævnte, at der var bestilt to mail-coaches i udlandet. Imidlertid skrev avisen igen den 31. maj 1899, at der nu var købt én mail-coach i England:

“Skodsborg-Konsortiet har nu i England købt en stor Mail-Coach, der skal befordre de besøgende mellem Byen og Etablissementet. Det i Paris og London saa bekendte Køretøj, som Kjøbenhavnerne hidtil ikke har set paa deres Gader og Veje, vil om et Par Uger holde sit Indtog her.

Coach’en, der vil blive trukket af 4 fine Raceheste, skal hver Dag Kl. 12 gaa ud fra Angleterre paa Kongens Nytorv, medens det lange Posthorns Toner skratter ud over Torvet. Vi holder en lille Par paa, at der bliver et pænt Opløb paa Torvet i de første Dage, naar den moderne Postkaret svinger omkring “Hesten”.

Avisannoncer i 1901 viser, at vognen var fra den anerkendte vognfabrikant Holland & Holland i London. 

Karen Blixens stilfulde trækvogn

Kærlighed og respekt for afrikanernes kultur

Karen Blixens beretninger om de indfødte i Afrika er båret af hendes store kærlighed og respekt for afrikanernes kultur.

Den afrikanske farm er på ingen måde en dokumentarisk skildring, selvom mange opfattede den sådan, da den udkom. Karen Blixens evne til at omforme iagttagelser og oplevelser til gode historier fornægter sig ikke.

Den afrikanske farm har fem hovedkapitler – som fem akter i en tragedie. Den handler både om tabet af det paradis, hun – trods alle hverdagens problemer – fandt i sin afrikanske tilværelse, der var fri for alle de borgerlige konventioner, som var hende en spændetrøje i barndommens og ungdommens Danmark. Men det er også en tragedie om forholdet til hendes livs største kærlighed – englænderen Denys Finch Hatton – der ligeledes endte med smerte og tab.

Få hele Karen Blixens liv ind under huden på Karen Blixen Museet, Rungstedlund nord for København.

www.blixen.dk

Bill Clintons Lego-dilligence

Første gang en amerikanske præsident besøger Danmark

I juli 1997 aflagde daværende præsident Bill Clinton som den første amerikanske præsident et officielt statsbesøg i Danmark. Bill Clinton holdt en tale foran 80.000 danskere på Nytorv i København, hvor han bl.a. takkede danskere for at kæmpe for fred i Bosnien, hvor Danmark havde fredsbevarende styrker.

Bill Clinton er en stor fan af Lego, så han medbragte en gave til Lego. Det var en model af en klassisk dilligence, men den ligner mest af alt en Disney-udgave af en dilligencevogn. 

Den er fuldt funktionsdygtig, og man får en ubændig trang til at sætte sig ind og lade eventyret begynde.

Siden Bill Clintons besøg, har både George W. Bush og Barack Obama besøgt Danmark som siddende amerikansk præsident. Og det var jo tæt på at Donald Trump også kom på besøg. Men sså blev han sur over, at han ikke måtte købe Grønland, og så blev dets statsbesøg aflyst.

Alletiders største excentriker får sin Janni

Den 11. maj 1983 gifter 62-årige Simon Spies sig med 21-årige Janni Brodersen, der er ansat i Spies Rejser som kassedame, i Holmens Kirke.

3.000 mennesker er indbudt til brylluppet, der blev et af århundredets største herhjemme, og bryllupskagen får endda plads i Guinness Rekordbog!

Under et år efter døde Simon Spies af en leversygdom.

Med vanlig sans for storhed gik rejsekongen bort på dronning Margrethes fødselsdag.

Bryggervognene fra Carlsberg og Tuborg

Kugleposten på Hestevognsmuseet

Kugleposten kører ind på Københavns Postgård i Købmagergade.

Tegning af P. Klæstrup.

Foto af Postdiligencen, den 31. marts 1912.

Til glæde for fotografen har kromanden sat sig ind i diligencen. Der var sjældent passagerer med.

Prinsesse Marie´s vogn, som hun brugte som brandmajor.

Prins Valdemar og Prinsesse Marie´s residens, Bernstorff Slot.

Prinsesse Maries Hjem for gamle Sømænd og Sømænds Enke, Christianshavn København

Prinsesse Marie fik den første Bulldog i Danmark.

Hotel d’Angleterre festpyntet i anledning af kong Christian 9. og dronning Louises guldbryllup,1892.

Foto: Johannes Hauerslev, Københavns Museum.

Coach i katalog fra Holland & Holland, Coach Builders, 479-483 Oxford Street, London.

Karen Blixen med sine betroede tjenstefolk.

Karen Blixen museet Rungstedlund

Brygger J.C. Jacobsen

Den første Carlsberg på flaske

På hestevognsmuseet er de ikoniske hestevogne fra omkring år 1900.

Carlsbergs grundlægger Jacob Christian Jacobsen blev født i 1811. Da hans far dør i 1835, overtager J. C. Jacobsen hans bryggeri og driver det videre. Drevet af en stor passion for øl og interesse i naturvidenskab starter J.C. Jacobsen en livslang rejse for at forbedre kvaliteten af øl. Hans første stop er Bayern, hvor han studerer de nyeste brygge-teknikker på Gabriel Sedlmayrs zum Spaten bryggeri i München. 

Gær i hatteæsken
I sommeren 1845 vender han tilbage til Danmark med diligence. Med sig har han to beholdere med Spaten gær i en særligt fremstillet hatteæske. Han stopper løbende op under den lange rejse for at holde gæren fugtig med koldt vand.

Første bryg på Valby Bakke
Jacobsens første bryg af pilsnerøl kommer til verden i hans mors vaskefad af kobber. Han forfiner processen yderligere på bryggeriet, indtil han er tilfreds med kvaliteten. Den nye form for pilsnerøl skaber et behov for mere kølig lagerplads, og J.C. Jacobsen finder et egnet område udenfor København på Valby Bakke. Han opkalder det nye bryggeri efter sin femårige søn Carl og med inspiration fra placeringen på Valby Bakke, og det får navnet Carlsberg. Det første bryg på Carlsberg er færdig 10. november 1847.

1867, Carlsberg brænder ned

Da J.C. Jacobsen genopfører bryggeriet, benytter han lejligheden til at modernisere bryggeriet igen. Han installerer et kølesystem, som forbedrer produktkvaliteten, og det fører til et stort spring i salget. På samme tidspunkt vender J.C. Jacobsens søn Carl hjem fra en studierejse i Europa, hvor han har studeret brygge-teknikker.

Ny Carlsberg kommer til verden
Carl får mulighed for at brygge sin egen øl i en nyopført sidebygning til Carlsberg. Han kalder det for Ny Carlsberg. Carl forsøger at møde den stigende efterspørgsel efter øl ved at udnytte kapaciteten til det yderste og halvere bryggeprocessen. På blot 10 år overstiger salget på Carls bryggeri faderens på Gamle Carlsberg.

Familiestrid
Carl sælger sin øl under Carlsberg-navnet. Til hans fars store utilfredshed har den dog en en langt kortere lagringsproces. Dette starter en langvarig strid mellem far og søn. J.C. Jacobsen får sine advokater til at nægte Carl adgang til dele af bryggeriet og begrænser dermed hans lagerkapacitet. Han forsøger endda at få Carl til at ændre navnet på hans bryggeri og at sikre sig rettighederne til designet på etiketterne, så de ikke kan bruges af Carl, men Carl vil ikke følge faderens krav. De to forenes først kort før faderens død i oktober 1886.

1868 Carlsberg begynder at eksportere

Rendyrkning af gær
I 1883 udvikler professor Emil Christian Hansen en metode til at rendyrke gær, så man kan sikre en konsistent og høj kvalitet i ølbrygningen og med meget mindre spild. Han finder frem til, at gær kan kultiveres, isoleres og rendyrkes. Metoden ændrer gennemgribende den måde, der brygges øl på. Metoden til at rendyrke gær er en formue værd. I stedet for at holde metoden for sig selv, så beslutter J.C. Jacobsen sig for at dele opdagelsen med brygmestre over hele verden. Det revolutionerer kvaliteten på øl og den originale Carlsberg-gær bruges i al pilsnerøl, der brygges i dag.

pH-skalaen
Senere samme år, I 1909 udvikler den danske kemiker Søren P.L. Sørensen, leder af Carlsberg Laboratoriums kemiske afdeling, pH-skalaen. Hans banebrydende forskning får en betydelig effekt på ølbrygning og videnskaben generelt. I dag er pH-skalaen standard for, hvordan vi bestemmer forskellige væskers syre/base indhold. Carlsberg Laboratorium er stadig den dag i dag en væsentlig bidragsyder til videnskabelig grundforskning.

1904: Den første Carlsberg pilsner  

Den danske arkitekt og kunstner, Thorvald Bindesbøll får til opgave at designe den etiket, som kommer til at tegne Carlsberg Pilsners udtryk helt frem til i dag. Samme år får Carlsberg som det første bryggeri i Danmark den ærefulde betegnelse Kongelig Leverandør til det Danske Hof. De naturlige ingredienser i øl bliver symboliseret på etiketten ved det ikoniske humleblad.

Kunst får en fremtræden plads
Omgivelserne omkring bryggeriet var vigtige for både J.C. Jacobsen og Carl. Begge havde den overbevisning at smukke omgivelser ligesom højnede ånden. De ønskede at eksperimentere med nye arkitektoniske strømninger i opførelsen af deres industrielle bygninger og stræbte efter at skabe et æstetisk bryggeri.

Et æstetisk bryggeri
Carl ville gerne bevise, at en skorsten godt kunne være smuk, og i 1900 fik han opført Carlsbergs kendte snoede skorsten. Stjerneporten ved den originale indgang bærer symbolet for den 12-takkede stjerne, som er symbolet for Gamle Carlsberg. Elefantporten er i dag det mest kendte bygningsværk på grunden. Elefanterne symboliserer Carls fire børn. Jacobsen valgte elefanten som symbol, fordi den symboliserede styrke og loyalitet, hvilket var et perfekt match til hans motto, der står over elefanterne - Laboremus Pro Patria (Arbejde for fædrelandet).

1906 - Ny og Gammel Carlsberg fusionerer til Carlsberg Bryggeriet.

Carl bliver den første direktør på det samlede bryggeri. Han indfører pension og en 8-timers arbejdsdag.

GIG, Årgang ca. 1910

Fabrikanten er ukendt, men den første ejer var Gisselfeld Kloster.

Landauer, Årgang Ca. 1880

Fabrikanten var M.L. Nielsen, Vesterbros Vognfabrik i København.

Kunden var fabrikant Otto Mønsted, grundlæggeren af OMA margarine. 
Otto Mønsted startede som kommis i Roskilde og København, men det var i Århus, at han i 1865 i startede som smørgrosserer. Sammen med sin senere svigerfar, Hans Broge, bidrog han stærkt til en vækstperiode i Århus, og til at højne kvaliteten af dansk smør.

I 1883 begyndte Mønsted at fremstille »kunstsmør«, og det var begyndelsen til OMA margarinen. Det var først nogle år efter Mønsteds død, at hovedvirksomheden flyttede til København, hvor den voksede eksplosivt.

Mønsted Fonden

Inden Otto Mønsted døde havde han sammen med sin kone lagt grunden til

Otto Mønsteds Fond, da de var barnløse.

Da den begyndte sit virke i 1934, året efter at også Anna Mønsted var død, havde den en formue på 23 millioner kroner efter arveafgift.

Fondens formål var at udvikle Danmarks handel og industri, og i dag fungerer 

Otto Mønsted fonden stadig som investeringsselskab og fond.

De gigantiske øltønder lægges på køl

Carlsberg brænder ned i 1867

Carlsberg indtager markeder over hele verden.

De første bryggervogn

Foto: 1906 - Fejring

Carlsbergs ikoniske indgangsparti 

Otto Mønsteds enkes luxusiøse vogn 

Den automatiserede maskine til at fylde mælk på flaske.

Dyrelægekontrol af malkekøerne på Lautrupgaard ca. 1930.

Slipsevognen fra Skiter Slips A/S, årgang 1941

Da benzinen slap op under 2. verdenskrig, byggede slipdsefabrikanten Skifter Slips A/S "Slipsevognen". Den vakte opsigt, men også forargelse, med de let påklædte damer. I juli 2000 blev den benyttet som brudekaret for Skifter Junior, Søren Skifter, som kunne holde 100 års jubilæum i 2019. 

Slipsevirksomheden Søren Skifter A/S har i tidens løb har leveret slips - produceret i Italien og Kina - til ordensmagten, forsvaret, store koncerner, traditionsrige organisationer og foreninger samt tøjproducenter i modebranchen.

Fortvivl ikke, hvis du ikke kender navnet, for Skifter Slips er først og fremmest producent af slips til andre og desuden storleverandør af slips til virksomheder og offentlige myndigheder såsom Politi og DSB. Men sådan har det ikke altid været.

I 1960erne var Skifter et meget varmt navn i slipsenes verden, og der var status i virksomhedens klassiske logo, som er en symbiose af en pinup girl og et slips, der skal forestille en slags havfrue.

Hvor mange slips, Skifter totalt har produceret, ved ingen, men allerede i 1944 rundede man ti miollioner slips!

I dag er man for 90 procents vedkommende producent af slips, hvor store, højtprofilerede modebrands sætter deres eget logo i slipset.

Men forretningen i København er stadig stedet, hvor slipsenørder direkte fra gaden kan vælge mellem hundredevis af slips med det klassiske Skifter-logo på bag­siden.

Mælkevogn fra 1986

Vognen er en kopi i 3/4 størrelse af de gamle mælkevogne fra starten af 1900-tallet.

Vognen blev fremstillet af håndværkerne hos Mejeriet Enigheden, og skænket som gave i anledning af virksomhedens 90 års jubilæum i 1986.

20 vogne kom på gaden i 1897

Mejeriets første 20 vogne blev fremstillet hos N. Larsens Vognfabrik, Smallegade 20, Frederiksberg i 1897.

I 1941 havde Mejeriet Enigheden 116 hestevogne og 200 heste.

Den sidste vogn blev taget ud af drift i 1962

Resultat af den spæde arbejderbevægelse

De københavnske mælkekuske bliver i 1887 lockoutet fordi de har meldt sig i fagforening. De beslutter at oprette deres eget mejeri, Enigheden.

Strejken hos Københavns Mælkeforsyning

Det er en arbejdskonflikt, der i 1897 udløser et af arbejderbevægelsens store kooperationstiltag. Firmaet, Mejeriselskabet Københavns Mælkeforsyning, er meget afholdt da det har etableret en ordning med ren mælkeforsyning. Men det nægter at anerkende medarbejdernes ret til at organisere sig, hvorpå kuskene, der er utilfredse med arbejdsforholdene, begynder at sondere terrænet for deres rettigheder.

Om morgenen mandag den 16. november går der en mundtlig meddelelse rundt til kuskene på mælkeforsyningen: “Møde i aften kl. 8.00 på Gimle!” Hvad der skal ske, er der ikke mange der ved, men mange af kuskene møder op og hører den 32-årige formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, M.C. Lyngsie, tale.

Arbejderne organiserer sig og tager kampen op

Han fortæller dem om arbejdernes grundlovssikrede ret til at danne foreninger til varetagelse af deres økonomiske interesser. Resultatet er, at flertallet af kuskene to dage efter organiserer sig, blot med det resultat, at de straks bliver lockoutet. Firmaet skal ikke “kommanderes fra Rømersgade,” som det hedder.

Den følgende morgenen stiller nye kuske op for at køre ud med vognene og oplæres i arbejdet. Det vil arbejderne i firmaet ikke gå med til og sammen med mælkedrengene går de i strejke.

Stifter deres eget mejeri

Lyngsie har om morgenen indkaldt alle arbejderne og mælkedrengene til møde, hvor han har inviteret på kaffe og varme boller. Her drøfter de en idé; om hvorvidt de ikke selv kan starte deres eget mejeri til mælkeforsyning af de københavnske arbejdere. Fem uger efter kuskene har indmeldt sig i fagforeningen, stifter de Aktieselskabet Mælkeriet Enigheden.

Enigheden oprettes

Den 29. december 1896 bliver den stiftende generalforsamling for Mælkeriet Enigheden afholdt. Det foregår på Island Brygge i København, hvor tre fjerdele af de fremmødte består af arbejdsmænd, bl.a. de strejkende kuske fra Københavns Mælkeforsyning. Forretningsfører for det nye selskab bliver M.C. Lyngsie og formålet med oprettelsen af selskabet er: “Ved Hjælp af den mest udstrakte Kontrol og ved Mælkens Forhandling i forseglet Emballage at fremskaffe et i kvalitativ og hygiejnisk Henseende tilfredsstillende Produkt.” Aktierne i Enigheden bliver tegnet af de ansatte og deres familier og venner.

Kampen for overlevelse

Aktierne lyder på 10 kr. og kan afdrages med 25 øre om ugen. Men det nye kooperative mejeri får en svær start. Indkøbene til det nye mejeri går ikke altid lige let. Der er folk, der ikke vil handle med socialister. Kastrup glasværk, der skal levere flaskerne, vil først ikke, men kommer dog på andre tanker og nøjes med at forlange et forskud på 3.000 kr. Den 11. marts 1897 bliver de 20 nye mælkevogne præsenteret for københavnerne med et vogntog gennem byen, og den 12. marts kører mælkevognene ud med mælk for første gang.

Enighedens første år er en konstant kamp for at overleve. Pengene er det småt med, også for mælkekuskene. De står selv for økonomien, når de er ude og sælge, og for at Enigheden ikke skal risikere noget tab, må de stille med en kaution på 300 kr. for at få en vogn: “Min forgænger var gået nedenom på to måneder. Der var nemlig megen kredit. Jeg havde 6 drenge som rendte til og fra vognen og rekvirerede mælk, fløde, smør og andre ting. Alt skulle man ha i hovedet, der var ikke tid til at skrive det op, og drengene kendte mange tricks. For eksempel sørgede de for at komme en tre, fire stykker på en gang og råbe i munden på hinanden om hvad de skulle betale og hvad der sku skrives.”

Missionen lykkes

Trods store problemer lykkes det for mejeriet at etablere sig. I flere årtier er Enigheden førende indefor hygiejne og mælkeproduktion. I 1996 overtager MD Food Enigheden, som bliver lukket umiddelbart efter.

www.arbejdermuseet.dk

Slipsevognen på hestevognsmuseet

Slipsevognen, foto 1940

Mælkevognen fra Enigheden på Hestevognsmuseet

Mælkemand taler til Enighedens mælkedrenge ved mejeriets 25 års jubilæum, i 1921.

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K.

www.arbejdermuseet.dk