Gig

Giggen er en tohjulet hestevogn med ét topersoners tværstillet sæde med front i kørselsretningen.

Giggen findes i mange varianter med navne som Dennet-gig, Liverpool-gig eller Stanhope-gig – forskellene er især fjedersystemet. Nogle fornemme gigger havde plads til en vogntjener, der sad på et lille tjenersæde bagest.

Giggen blev ofte foretrukket af læger, dyrlæger og handelsrejsende på grund af vognens lethed.

Firhjulet dogcart

Dogcarten findes som nævnt både i en tohjulet og en firhjulet udgave. Den firhjulede dogcart er beregnet til enspænder eller tospand og er ofte bygget med høje hjul.

Navnet stammer fra, at vogntypen oprindeligt havde plads til jagthunde under sæderne. Derfor var vognsiderne ofte lavet som jalousier.

Dogcarten er kendetegnet ved, at de to topersoners sæder er placeret dos-à-dos, hvilket er fransk for ryg mod ryg. Passagererne sidder således med ryggen mod kørselsretningen. Ofte kan en bagklap slås ned og fungere som fodstøtte for passagererne.

Ponyvogn med buk

Ponyvogn er ikke blot en lille vogn beregnet til ponyer. Ponyvogne blev i stor stil bygget til enspænder og tospand heste.

Ponyvognen er altid firhjulet og har et mageligt sæde bagest. Overfor dette er der ofte et mindre sæde beregnet for børn. Kusken sidder i det bageste sæde og kører hestene med linerne ud mellem forsædepassagererne. Det giver et dårligt udsyn for kusken og kan være ubehageligt for passagererne på forsædet.

En del ponyvogne var forsynet med en kuskebuk forrest. Det blev så benævnt “ponyvogn med buk”. Det gav vognen plads til to personer mere og kusken en bedre kørestilling. Vogntypen er praktisk og let at komme op i på grund af den lave indstigning i siderne.

Coupé

Navnet coupé stammer fra det franske udsagnsord couper, at skære, og henviser til den topersoners kabine, der kan minde om en halveret firepersoners karet.

Coupéen er en firhjulet, herskabelig vogn med lukket vognkasse. Den har døre i begge sider og vinduer både i siderne og fortil. I kabinen er der plads til to personer i et mageligt bagsæde. Nogle coupéer har et mindre, bagudvendt forsæde. Denne type kaldes så trekvart coupé eller Clarence.

Kuskebukken er placeret fortil, og afhængig af vognens størrelse forspændes den en eller to heste.

Jumbe

Jumben er en lav tohjulet hestevogn til enspand. Jumben har plads til fire personer, som sidder i en afrundet vognkasse med to langsgående sæder. Adgang til vognkassen sker via en dør bagi. Selvom jumben ikke har særligt gode køreegenskaber, vandt den stor udbredelse i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

På grund af det lave tyngdepunkt og adgang bagtil – langt fra hesten, blev vogntypen betragtet som en af de sikreste. Det engelske navn Governess car (guvernantevogn) vidner også om, at vogntypen blev anvendt af velstilledes barnepiger.

Char-à-banc

Char-à-banc er fransk og betyder vogn med bænke. På dansk skrives navnet også charabanc.

Vognen er firhjulet og kendetegnet ved at have et tværstillet kuskesæde forrest og to langsgående bænke bagest. Her sidder passagererne med front mod hinanden. Adgang til bagsæderne sker via en dør bagest.

På mange sekspersoners char-à-bancer kan bagsæderne tages af, så vognen kan fungere som ladvogn. Et enkelt bagsæde kan ofte tværstilles og fungere som passagersæde.

Vis-à-vis

En vis-à-vis er en firhjulet vogn med kuskesæde, og bag dette to rummelige sæder, hvor passagererne kan sidde over for hinanden, vis-à-vis (ansigt mod ansigt).

Passagersæderne kan være forsynet med halvkalecher. I opbygning ligner vogntypen en landauer.

Omnibus

Ordet omnibus er latin og betyder “for alle”. Omnibussen er en stor, lukket vogn til personbefordring. Adgang sker via en dør bagest. Forrest er der et kuskesæde uden for kabinen.

Mange hoteller havde omnibusser til at hente og bringe gæster ved toget. Disse vogne blev kaldt hotelomnibusser. Postvæsenet anvendte også omnibusser. Private omnibusser var ofte mere elegante end de offentlige og blev typisk anvendt på større gårde til besøg, gæstetransport, kirkekørsel og lignende.

På nogle omnibusser kan overdelen løftes af, og så fungerer vognen som en char-à-banc.

Tohjulet dogcart

Dogcarten findes både i en tohjulet og en firhjulet udgave. Den tohjulede dogcart er beregnet til enspænder og er ofte bygget med høje hjul.

Navnet stammer fra, at vogntypen ofte havde plads til jagthunde under sæderne. Derfor var vognsiderne ofte lavet som jalousier.

Dogcarten er kendetegnet ved, at de to topersoners sæder er placeret dos-à-dos, hvilket er fransk for ryg mod ryg. Passagererne sidder således med ryggen mod kørselsretningen. Ofte kan en bagklap slås ned og fungere som fodstøtte for passagererne.

Jagtvogn

Jagtvogn er en fælles betegnelse for en række af sportsvogne med mindre forskelle. En jagtvogn er altid firhjulet og har typisk to magelige og velpolstrede sæder med front i kørselsretningen. En del jagtvogne har døre i siderne.

Ofte er jagtvogne forsynet med en såkaldt vildtbro (bagagebærer) bagest, hvor jagtbyttet kunne lægges. Og man ser ofte læderstropper bag på ryglænene, hvor geværer kunne fastgøres.

Jagtvognen blev også anvendt som almindeligt sportskøretøj. Omkring 1900 havde man jagtvogn på enhver større gård, og velhavere i byerne kørte også i jagtvogn. 

Landauer

En landauer er en firhjulet hestevogn med to passagersæder over for hinanden, vis-à-vis, samt et kuskesæde. Landaueren er forsynet med to kalecher, der kan lukkes sammen på midten. Derfor kan en landauer bruges som lukket, halvåben eller åben vogn.

Vogntypen er opkaldt efter en rejsevogn med to kalecher, som kejser Josef 1. brugte på en rejse mellem Wien og Landau i begyndelsen af 1700-tallet. Landauerne blev meget populære og blev anvendt både som herskabsvogn og hyrevogn.

Mail-coach

Som bekjendt er Gnuen en Antilopeart, der efter Sagnet blev til efter Skabelsen af de andre Dyr og sammensat af Rester af en Bøffel, en Hest og en Hjort. Paa samme Maade synes en mail-coach mixet af tre-fire forskjellige andre Kjøretøjer.

Saaledes synes selve Kropstykket at tilhøre en af de Dagvogne, der besørger Trafikken til Dragør og Kastrup. Sæderne derpaa minde om de mere fremskredne Exemplare af den grønne Omnibus. De store røde Hjul henlede Tanken paa en af de store gammeldags-hyggelige Postvogne, som altid skrumplede afsted i Dickens Romaner. 

Hansom Cab

En Hansom Cab er en tohjulet hestevogn til to passagerer. Kusken sidder højt på et sæde bag vognkassen. Hansom Cab er den arketypiske engelske droske, som mange forbinder med filmene om mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans ven dr. Watson.

Tegning er gengivet efter David Parry: English Horse Drawn Vehicles, 1979.

Hansom Cab blev designet og patenteret i 1834 af Joseph Hansom, en arkitekt fra York, England.

Køretøjet blev udviklet og testet af Hansom i Hinckley, Leicestershire, England.

Oprindeligt blev den kaldt Hansom sikkerhedsvogn, fordi den var designet til at kombinere hastighed og sikkerhed, med et lavt tyngdepunkt som gjorde den i stand til at komme hurtigt gennem sving.

Hansoms originale design blev ændret af John Chapman og flere andre for at forbedre dens anvendelighed, men de bevarede alle Hansoms navn. 

Cab er en forkortelse af cabriolet, der afspejler vognens design. Den erstattede hackney-vognen som køretøj til hyrevogn, og med indførelsen af mekaniske taxametre kom navnet Taxicab.

Hansom Cab nyder enorm popularitet, da de var hurtige, og lette nok til at blive trukket af en enkelt hest (hvilket gjorde rejsen billigere end at rejse i en større firehjulet bus) og var smidige nok til at komme igennem de berygtede trafikpropper i det nittende århundredes London.

Der var op til 7500 Hansom Cabs i drift alene i London, og de spredte sig hurtigt til andre byer i Storbritannien og Irland(Dublin), senere til Paris, Berlin og Skt. Petersborg.

I slutningen af det 19. århundrede kom den til New York, hvor den også blev den mest populære hestevogns-Taxi.

Angiveligt fungerede kuskens sæde som en slags ståstøtte, for der er ikke vist fodhvilere eller andet, der indikerer at der var tale om en egentlig siddeplads. Foto: Sommers Automobil Museum.

Denne model af Sommers Hansom cab havde hjul med støbte jernnav som på samtidens såmaskinehjul. Hjulene var forsynede med massive gummiringe. Rullegardiner og et stort forlæder beskyttede passagererne mod vejrliget. Foto: Sommers Automobile Museum.

Hansom Cab, taxien der aldrig kom til København

Frit efter Ole Jespersens artikel

Den 29-årige smørgrosserer Louis Goldschmidt forsøgte i 1899 at oprette et hyrevognsselskab, Hansom Cab kompagni i København. Efter grossererens mening var der behov for at forbedre hyrevognskørslen i København, med London som forbillede.

Ifølge politidirektørens årsberetning for 1898, havde København 351.000 indbyggere.

Politiet registrerede 454 hestetrukne drosker, som blev kørt af 598 kuske. I løbet af året var der blevet optaget 928 rapporter om overtrædelser af reglementet for droskekørsel. Kaperkørslen i København blev udført med 93 vogne, og for disse optog politiet kun otte

rapporter om lovovertrædelser.

Ifølge den unge grosserer Louis Goldschmidt var de københavnske drosker både dårligt indrettede og udstyrede, hestene var af ringe kvalitet, og kuskene var oftest dårligt uddannede. De mange lovovertrædelser og adskillige klager fra passagerer var med til at dokumentere behovet for en forbedring af droskesystemet i København.

Goldschmidt havde set, hvordan man anderledes professionelt greb sagen an i London. Godt uddannede, og høflige kuske i civil påklædning, kørte med førsteklasses køretøjer. I 1898 havde London ca. 4.250.000 indbyggere. Med udgangen af året var der registreret 11.508 drosker, hvoraf 7.925 var Hansom Cabs og 3.583 var 4-hjulede hestevogne.

Det vil sige, at man i London havde 1 droske for hver 369 indbyggere, mens man i København kun havde 1 droske pr. 773 indbyggere.

Grosserer Goldschmidts idé var at forbedre kvaliteten af droskerne i København og udvide antallet af køretøjer ved at oprette et Hansom Cab Kompagni, med London som forbillede. I første omgang ville Goldschmidt anskaffe 50 Hansom Cabs og tilhørende heste af bedste kvalitet .

Han ville hyre engelske kuske til, at uddanne de danske droskekuske i at køre med de nye specielle vogne. Taksterne skulle være efter engelsk system, med 50 øre for de første 10 minutter og 25 øre for de efterfølgende 10 minutter.

Louis Goldschmidt fik dannet et konsortium, der ansøgte politidirektøren, magistraten og borgerrepræsentationen om tilladelse til at oprette Hansom Cab Kompagniet.

Men et af kravene fra konsortiet var eneret på turkørsel med Hansom Cab i København i 20 år.

Desværre afslog politidirektøren. Man ville ikke kunne give konsortiet eneret på turkørsel med Hansom Cabs, og midlertidige bestemmelser fra Justitsministeriet gav ikke tilladelse til at søge hyre på offentlig gade, med mere end fem drosker.

Trods gentagne forhandlinger med justitsministeren og borgerrepræsentationen endte det med et afslag til konsortiet. Så Louis Goldschmidts gode initiativ med 50 Hansom Cabs i København så desværre aldrig dagens lys. Om det var antisemitisme, eller om det var hensynet til de øvrige drosker, der lå bag afslaget står hen i det uvisse.

Men en enkelt Hansom-Cabs så man dog i København. Ifølge Industriforeningens Tidsskrift var der i 1897 en enkelt Hansom cab i byen. Og den 10. juli 1899 rapporterede Køge Avis, at man ved væddeløbene på Eremitagen havde bemærket både en Mail-coach og en Hansom-cab.

Sommers Hansom cab

31. maj 2020 Af Ole Jespersen

I august 1940 fortalte landets aviser som en nyhed, at vognfabrikant Erik Sommer havde konstrueret en ny københavnsk hestedroske. Sommers Hansom, var en nyfortolkning af den klassiske engelske droske Hansom Cab, og skulle fungere som erstatning for automobilerne, der havde svære tider under krigen fordi der var mangel på brændstof til biler.

Der blev hurtigt indført kørselsforbud for private, så opfindsomheden var stor for fortsat at kunne komme omkring på hjul. Mange begyndte at cykle, så cykelhandlerne fik kronede dage, men gamle hestevogne blev også fundet frem fra gemmerne, og

kørehestene fik en renæssance.

Nogle vil måske huske, hvordan krigsforholdene glimrende blev portrætteret i tv-serien

Matador, hvor forretningsmanden Mads Skjern måtte klodse sin private bil op under krigen, og i stedet anskaffe sig hest og en “elegant dog cart”.

Karetmagere og karosseribyggere fik også nok at se til, for hyrevogne, varevogne, lastvogne og busser blev forsynet med gasgeneratorer, eller bygget om til hesteforspand. Man så hestetrukne biler i mange afskygninger lige fra personvogne og taxaer med en enkelt hest forspændt til små lastvogne ,og sågar busser med firspand.

Men i 1940 fik den københavnske fabrikant Erik Sommer en idé. Han havde netop startet selvstændig bilforretning og karosserifabrik, efter nogle år som prokurist og direktør hos svigerfaderen I. S. Jensen, der var Danmarks største Ford-forhandler med virksomheden SIMO på Frederiksberg.

E. Sommer ville konstruere et nyt tohjulet hestekøretøj, inspireret af Londons Hansom Cab.

Sommers ønske var, at konstruere og seriefremstille en københavnsk udgave af Hansom cab’en, der skulle være billigere at bygge, end de gængse hestedrosketyper.

Sommer skitserede projektet og fremlagde det for både Politi og Taxanævn, der begge syntes om idéen og mente, at vognen var en fiks løsning på tidens store befordringsproblemer.

Samtidige aviser fortalte om projektet, herunder at vognen skulle forsynes med taxameter og køre til bildrosketakst.

Sommers Hansom cab på gaden

Den 4. september 1940 kørte Sommers Hansom cab for første gang i Københavns gader. Dagen efter berettede Aftenbladet, at en kendt københavnsk motormand var begyndt at seriefremstille denne nyeste form for hestedrosker. Avisen fortalte, at det tohjulede køretøj var trukket af en hvid hest – “let og hurtig”. I vognen var der plads til tre personer, og bagpå stod kusken og “slog knald med pisken”. Hansom cab’en var billig at fremstille. Aftenbladet fortalte, at den kostede ca. 1.000 kr., mens en almindelig droske kom op på ca. 3.000 kr.

Det har ikke været muligt at verificere, om Sommers Hansom cab blev en succes. Men grundig research i samtidige aviser tyder ikke på, at vognen skulle blive kendt i krigsårene. Det er heller ikke lykkedes at finde billeddokumentation i onlinearkiver som kbhbilleder.dk, arkiv.dk og kb.dk. Så det tyder ikke på, at Sommer reelt fik gang i at seriefremstille sin københavnske Hansom cab.

Til gengæld var Erik Sommer en af dem, der var med til at sætte samfundet på hjul igen efter krigen. Han fik stor succes som bilimportør med agenturer for bl.a. Guy lastvogne og busser, Bradford varevogne, Jowett, og ikke mindst Jaguar Cars Ltd.

Og i 1950 forsøgte han sig som bilfabrikant med sin S1.

Findes Sommers Hansom cab endnu?

Det har hidtil ikke været muligt at finde et bevaret eksemplar af Sommers Hansom cab. Hvis der blandt læserne er nogle, der kan bidrage med yderligere information om det specielle køretøj fra 1940 eller måske ved, om det stadig findes, så vil Sommer’s Automobile Museum i Nærum gerne høre om det.