EVENTYR PÅ HJUL

Med mail-coach til kysten

Den 1. april 1892 overtog de to tyskere, Arthur Schulz og Albert Heene, ledelsen af navnkundige Hoteld Àngleterre i København.

Den mavesvære, 40-årige Schulz og den 28-årige, slanke og elegante Heene kom fra Central Hotellet i Berlin og havde stor erfaring med hoteldrift.

De havde allerede fra begyndelsen lagt planer for modernisering af d’Angleterre, så det kunne komme på højde med udlandets førsteklasses hoteller. 

Som noget af det første ville de nye værter forsyne Hotel d’Angleterre med elektrisk lys, indrette café og læse-, skrive, og musikværelser.

Ruten til badehotellet

En af de nye ideer som parret også tog med fra Berlin, var at etablere en hestevognsrute for hotelgæsterne fra Hotel d’Angleterre i Københavns centrum, til Skodsborg Badehotel ved Øresundskysten. Turen skulle køres med en stor coach.

Avisen Dannebrog skrev i marts 1899 om projektet:

“Gaar man ned ad Avenue de l’Opéra eller Boulevarderne i Paris eller ad Piccadilly eller Strand i London, alarmeres de proberende ofte af et mægtigt Posthorns lystige trallende Toner; disse Toner kommer fra en mail-coach, den i disse Stæder til Udflugter, særlig for Turisterne, saa yndede moderniserede Postkaret, i hvilken Passagererne baade har Plads indvendig og oppe paa Taget af Vognen. Kuske, der af og til lader det lange Posthorn gjalde, er i stilfuld Dress fra vore Oldefædres Tid; foran Vognen løber 4, undertiden 6 Heste. Det er særlig Gordon Bennett, “New York Herald”s Ejer, der i Paris har bragt dette Køretøj paa Moden til Udflugter til Væddeløbene og til Skoven m.m. samt ogsaa til Rejser i Dagevis gennem Frankrig.

Nu kommer Kjøbenhavnernes Tur til at kjøre i mail-coach. Driftige Folk vil til Sommer til en Begyndelse sætte et Par af disse Vogne i Gang. Disse skal bl.a. befordre de fremmede og indfødte fra Byen til et af vore fashionable Badesteder. For et første Klasses Spand vil der blive draget Omsorg. Ejerne af et bekendt Ridehus interesserer sig efter Forlydende for Sagen.

Der bliver Hallo paa Kongens Nytorv i de første Dage, naar coach’en ruller frem, og den rødkjolede Kusk med Pisk i Nakken kravler op paa sit høje Stade for at lade Posthornets Toner lyde ud over Torvet. Mon “Hesten” ikke tager sig en lille løbetur af Forskrækkelse!” 

I april 1899 skrev Dannebrog igen om sagen og nævnte, at der var bestilt to mail-coaches i udlandet. Imidlertid skrev avisen igen den 31. maj 1899, at der nu var købt én mail-coach i England:

“Skodsborg-Konsortiet har nu i England købt en stor Mail-Coach, der skal befordre de besøgende mellem Byen og Etablissementet. Det i Paris og London saa bekendte Køretøj, som Kjøbenhavnerne hidtil ikke har set paa deres Gader og Veje, vil om et Par Uger holde sit Indtog her.

Coach’en, der vil blive trukket af 4 fine Raceheste, skal hver Dag Kl. 12 gaa ud fra Angleterre paa Kongens Nytorv, medens det lange Posthorns Toner skratter ud over Torvet. Vi holder en lille Par paa, at der bliver et pænt Opløb paa Torvet i de første Dage, naar den moderne Postkaret svinger omkring “Hesten”.

Det var Københavns Rundkørselskompagni v. Alfred Christensen, der i 1910 havde overtaget vognen fra Hotel dÀngleterre og anvendte mail coachen til turistkørsel i København. 

Vognen købt af Nordisk Film

Hvad der skete med coachen de følgende år er uklart, men i 1920 blev den købt af Nordisk Film. Filmselskabet var i færd med at skaffe rekvisitter til instruktør A.W Sandbergs stumfilm “Store Forventninger” efter Charles Dickens klassiske roman (Great Expectations). Filmen havde dansk biografpremiere den 28. august 1922. ²

Til optagelserne skulle man bruge en diligence og fandt d’Angleterres coach. Den blev købt for 1.000,- kr. hos en privat mand, der havde anvendt den til at køre til galopløb, mens de endnu fandt sted på Eremitagesletten. Så kunne vognens ejer sammen med sine gæster sidde i og på vognen og overvære løbene.

Det er desværre ikke lykkedes at finde navnet på denne ejer af vognen. Måske var det fortsat Alfred Christensen fra Københavns Rundkørselskompagni. Men historien blev i 1973 fortalt til Roskilde Tidende af Joakim Nielsen, der i 1912 blev ansat i studierne hos A/S Nordisk Films Kompagni. Efterfølgende blev vognen anvendt i flere film, men på et tidpunkt blev den stillet til side i et skur ved filmstudierne i Valby.

Coachen med firspand ved ukendt filmoptagelse. Angiveligt Store Forventninger. Foto: Henrik Haubroes arkiv.

Skurkagtig doktor og deltids herremand får fingrene i Mail Coachen

Fremme i 1965 skulle Nordisk Film optage Erik Ballings lystspil “Halløj i Himmelsengen” med blandt andre Malene Schwartz, Peter Malberg og Gunnar Lauring. Filmselskabet havde antaget en statist, der skulle køre hestevogn og illudere en skurkagtig doktor. Men instruktør Erik Balling mente ikke, at manden var skurkagtig nok. Det havde statisten selv en løsning på: han anbefalede Henrik Haubroe (1915-2014) til rollen.

Henrik Haubroe var speditør og fabrikant af sikkerhedsudstyr. I 1946 stiftede han firmaet ArSiMa – Arbejds Sikkerheds Materiel – i København. Men både Henrik Haubroe og hans hustru Kirsten var desuden hestekyndige og inkarnerede køresportsfolk. Kirsten Haubroe var en af de første internationale dommere indenfor køresportskonkurrencer. Senere var Henrik Haubroe medstifter af blandt andet Dansk Køre Selskab, Den kongelige Stalds Venner og Bygningsfredningsforeningen Byfo.

Ægteskabet med Kirsten førte til, at Henrik Haubroe i begyndelsen af 1970’erne overtog herregården Nørre Vosborg i Vestjylland, som han drev i 34 år, før den blev solgt til fonden Realdania i 2004.

Men tilbage til filmscenen i 1965. Da den var på plads, blev betalingsspørgsmålet aftalt med, at Henrik Haubroe kunne overtage den gamle coach. Nordisk Films scenograf, Erik Bahs, var ked af, at vognen blot stod og forfaldt. Det samme var Haubroe, så han indvilgede i at overtage coachen og love, at han ville passe godt på den og stille den til rådighed, hvis filmselskabet en dag stod og manglede en vogn af den type. 

Coach i forfald

Vognen blev bogstaveligt talt gravet fri. Det viste sig at være en coach af typen “Park drag”. Den nederste del af alle fire hjul var sunket ned i jorden og rådnet bort. Læderbeklædningen på de revnede paneler hang i stumper. Der var intet spor af indtræk, men derimod spor af mange lag maling fra hver gang, vognen havde været malet om til en filmoptagelse.

Vognen blev nu transporteret til hjemmet i Hjortekær ved Kgs. Lyngby. Haubroe fortalte engang, at vognen selvfølgelig var alle tiders klatrestativ for børnene, der endnu ikke gik i skole. En dag faldt en yngre legekammerat igennem et råddent brædt i vognbunden. Desværre kun til halsen, så den hang han i. En lidt ældre legekammerat havde heldigvis snarrådighed nok til at kravle ind under rollingens ben og holde ham oppe, ind til staldmanden kom og fik presset den uheldiges hoved helt igennem.

Snart kom coachen til Nordfeld, som Kirsten Haubroe ejede på Møn. Her drev parret også Stutteri Nordfeld med avl af Dansk Varmblods heste. Haubroe fik fat i karetmager Ejnar Lützhöft (1896-1981) fra Borre, der kom for at tage syn og skøn på vognen.

Coachen bringes til live

Blandt andet skulle de rådne hjul sættes i stand, så vognen blev klodset op, og Lützhöft fik hjulene hjem til værkstedet, der i øvrigt nu er bevaret som snedkerværksted på Frilandsmuseet ved Kgs. Lyngby.

Efterhånden blev der fremstillet ny vognstang, forskær og svingler. En slæbesko kom til, og vognens skruebremse blev sat i stand. Nu blev Haubroes to oldenborgheste suppleret med et spand belgiere, og så begyndte Henrik Haubroe så småt at køre firspand med coachen på de lokale veje på Møn.

Engelske kørevenner betroede sig senere til Henrik Haubroe om, at de havde tvivlet på, at den ramponerede coach skulle genopstå for alvor. Men familien Haubroe morede sig med at have en fungerende coach, selvom den ikke var i “show condition”, som Henrik Haubroe udtrykte det.

En dag ringede biløber i Den kgl. Stald, Jens Clausen, til Henrik Haubroe og fortalte, at Roskilde Tidende skulle fejre 100-års jubilæum i 1973 og i den forbindelse skulle bruge en postvogn til at befordre avisen til København på jubilæumsdagen. Avisen ville betale for oplakering, hvis Haubroe ville stille vognen til rådighed. Og det ville han. Den historiske diligencerejse skulle finde sted den 1. september 1973 og blev planlagt i et samarbejde mellem Lions Club i Roskilde, Roskilde Turistbureau, Rundskuedagen og endeligt Roskilde Tidende.

Coachen gøres klar til jubilæumskørsel

Da Jens Clausen ringede, havde Haubroes besøg af den engelske kongelige staldmester, Sir John Miller, og med hans ekspertbistand gik det løs med at bestille maler, sadelmager og samle udstyr til vognen. Der manglede både en sammenfoldelig trappe, vognlygter, coachhorn og vidjekurv til hornet samt kurv til stokke og paraplyer.

Men først skulle dog alt læder på paneler og tag fornyes inden malingen. Den usædvanlige maleropgave blev lagt i hænderne på malermester Hans Kurt Larsen fra Stege og hans lærling Bent Hansen. Farve- og lakfabrikken Sadolin & Holmblad påtog sig at donere maling til projektet.

Malermesteren og John Millers fandt i fællesskab frem til, at dørparti, den nederste del af karossen samt hjulene og hele undervognen skulle være gul. Resten af vognen skulle være sort. Den karakteristiske gule farve blev siden benyttet også til familiens Volvoer.

Før maling af vognen havde Haubroe sammen med restaureringsmaler John Dobkin forsøgt at finde frem til vognens oprindelige farver. Men det eneste, Dobkin med sikkerhed kunne konstatere, var initialet H i nygotisk udforming allerinderst i bemalingen på begge døre. Dette blev omhyggeligt kopieret ved nymalingen – nu i betydningen Haubroe.

Henrik Haubroe forsøgte at finde frem til betydningen af det første “H”, men det lykkedes ikke. På dette tidspunkt vidste Haubroe ikke, at vognen stammede fra Hotel d’Angleterre og Albert Heene, så måske stod det første “H” blot for Heene. Men det er ikke verificeret. På baggrund af en omtale i Nationaltidende ved vi i dag, at vognen oprindeligt havde røde hjul. ⁶ På samtidige avisfotos er vognkassen mørk. Der er ikke fundet beskrivelse af den oprindelige farve, men med røde hjul kan vognkassen have været mørkeblå.

Den historiske diligencerejse Roskilde-København

Vognen blev færdig til tiden, og den 31. august 1973 blev den transporteret til Roskilde. Lørdag den 1. september oprandt så den store dag, hvor den historiske diligencerejse til København skulle gennemføres. Coachen blev forspændt fire knabstrupperheste fra Johannes Møllegaard, der havde knabstrupperavl på Lyshøjgaard ved Græsted. ⁷

Det var Johannes Møllegaard og fhv. biløber Jens Clausen, der sad på bukken og skiftedes til at køre coachen til København. På det bageste sæde sad postilionerne René Margolis og Jens Andreasen.

Afrejsen fra Stændertorvet i Roskilde blev akkurat så hektisk, som den må have været, da diligencerne startede på rejserne i gamle dage. Masser af mennesker var mødt op for at overvære begivenhederne. På slaget 10.30 kørte vognen ud på Algade, og så gik turen mod København. Det første “bedested” ⁸ var ved Hedehuskroen. Herefter gik turen videre via Høje Taastrup og Glostrup til hvil ved Damhuskroen.

Ved den gamle smedje ved Landbohøjskolen gjorde man også holdt. En af hestene havde “desværre tabt en sko”. Besøget var arrangeret for at gøre opmærksom på den gamle smedje, der var i fare for at blive revet ned. Ved smedjen ventede Kirsten og Henrik Haubroe, og Henrik Haubroe steg på vognen og kørte med på den sidste strækning til endestationen ved Tivoli.

Ankomsten vakte naturligvis stor opsigt. Vognen blev holdende en halv times tid, mens Tivoli-Garden spillede, Hedeboholdet fra Roskilde dansede folkedans og balletdansere fra Det kgl. Teater dansede Pas de deux fra “Svanesøen”.

Coachen udstilles i Vognsamlingen på Sparresholm

Efter den store succes med at genoplive diligenceruten Roskilde-København blev coachen transporteret til Sparresholm Gods ved Næstved. Her var der i 1970 åbnet et nyt vognmuseum, som gerne ville udstille Henrik Haubroes coach.

Vognsamlingen på Sparresholm var etableret med udgangespunkt i Peter og Allan Strauss’ private vognsamling, Svanekær-Samlingen. Den blev flyttet til Sparresholm, hvor der i den gamle kostald blev indrettet vognmuseum med plads til udvidelse.

Fra Sparresholm til Andelslandsbyen Nyvang

Et igangværende generationsskifte på Sparresholm var medvirkende til, at det skulle findes nye lokaler til vognsamlingen, der var blevet Skandinaviens største af sin art. Der blev indgået aftale med Andelslandsbyen Nyvang, som modtog fondsmidler fra Foreningen Plan Danmark til at opføre en ny industriel udstillingshal til vognsamlingen. Det første spadestik blev taget den 9. januar 2002, og allerede i april blev vognene flyttet fra Sparresholm til Andelslandsbyen ved Holbæk.

Nogle af køretøjerne i samlingen var deponeret af forskellige ejere, men alle indvilgede i, at deres vogne kunne flyttes med til Andelslandsbyen Nyvang. Også Haubroes coach flyttede med.

Hjem til Møn

Desværre viste det sig snart, at udstillingsladen, der var industrielt bygget som et uisoleret maskinhus med ovenlysvinduer, var uegnet til opbevaring af hestekøretøjer. Flere vogne begyndte hurtigt at vise tegn på skader.

Efter en periode besluttede Haubroe derfor at tage sine vogne i samlingen hjem til Nordfeld på Møn.

Henrik Haubroe døde i 2014, men den gamle coach fra Hotel d’Angleterre er fortsat i familien Haubroes eje.